Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Bonden trak ham med sig op Trappen til den Dør, som
ledede til Fogdens Værelse. Kort efter kom Bonden ene
tilbage og forsvandt i Porten.
Omtrent samtidig fjernede sig ogsaa fra Fogedgaarden
en Skare af de Svende, der paa Formiddagen var ankomné
sammen med Johan Wale. De tog den samme Vei som
Bonden, men de standsede ved en af de Stuer, hvor, ifølge
Privilegier for Kopparberget, Øl fik sælges.
Uden at bekymre sig om dem fortsatte Bonden sin
Gang henad Veien.
Der var ikke hengaaet lang Stund, efterat den buldrende
Svendeskare havde forladt Gaarden, før tvende Kvinder viste
sig paa Høienloftsbroen. Det var Agnes og Kerstin. De
skyndte sig med lette Skridt ned Trappen og over Gaarden
samt vandrede i samme Retning som Bonden og Svendene.
De gik tause ved hinandens Side, og den ene syntes
stundom at sagtne sin Gang, som om hun betænkte sig at
fortsætte den længer. Men da vendte den anden sig, og
saaledes fortsatte de Veien.
De var allerede komne et godt Stykke forbi den Stue, i
hvilken Fogedsvendene havde taget ind. Det var en mild og
vakker Aften. Himlen var saa blaa, og Fuglene sang saa
vakkert; blot henne ved Gruberne reiste sig sorte Skyer, der
taarnede sig op. i vidunderlige Former. Det var Røstrøgen,
der stundom, naar Vinden laa til det Hold, kunde bedække
hele den bebyggede Side af Berget og Dalen med en tyk Taage,
saa at man havde vanskeligt for at tage sig frem. Nu laa
dog Vinden til et andet Hold, og Solen straalte klar og venlig
paa Veien til Engelbrekts Hjem.
Da blev Stilheden afbrudt af et pludseligt Bulder. De
to vandrende saa sig om. I nogen Afstand, ikke langt fra
nævnte Ølstue, saa de en Mængde af Fogdens Svende i fuldt
Haandgemæng med nogle Mænd, der syntes at tilhøre Grevens
Folk. Fogedsvendene var dog saa overlegne i Antal, at
nogen Modstand kunde der ikke godt blive Tale om.
Men en af de beseirede lykkedes det at undkomme og løbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
