Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MØDET. 395
Terner i Dagligstuen, Erik hørtes ikke noget til, og ikke en-
gang Kerstin lod sig se. Sluttelig henimod Aftenen kunde
han ikke længer styre sin Utaalmodighed. En indre Stemme
drev ham ud, og trodsende ethvert Forbud gik han ned fra
Loftet og ud mellem Træerne udenfor Bygningen, hvor han
satte sig paa en Sten og havde herfra en behagelig Udsigt over
den solbelyste Dal, hvor Strømmen rislende flød ned til Sjøen.
Det var en mild og vakker Sommeraften, og Herman ind-
aandede med Velbehag den friske Duft fra Græs og Blommer.
Et svagt Vindpust kom fra Nord og satte Træernes Kroner i
Bevægelse. Han syntes at føle, hvorledes hans Kræfter voxte
for hvert Aandedræt. Som en Følge deraf begyndte ogsaa
hans Tanker at faa en lysere Farve og skifte i Rosenrødt.
Han saa Engelbrekt for Kongen, hørte ham tale med
denne Overbevisningens Varme og Kraft, der var ham saa
eiendommelig, saa Kongens Vrede, naar han hørte om sine
Fogders lovløse Grusomhed og Folkets Nød, saa ham række
Engelbrekt Haanden og takke ham. Snart skulde han vende
tilbage, snart skulde hans Navn med V elsignelse nævnes af
alle Læber. Og dette lyse Maleri tilbagekastede en Straale af
Lykke ogsaa over hans eget Liv. Vel vidste han ikke, hvor-
ledes han skulde komme til Uafhængighed, men med Ung-
dommens almindelige Evne til at hoppe over alle Vanskelig-
heder, smilede Fremtiden ham imøde paa det fagreste, og
hvorledes det end var, saa forenede den hele Drøm sig i
Billedet af en vidunderlig skjøn Jomfru med mørke Lokker
og et straalende Blik. Ka
Midt under disse Drømmerier naaede Lyden af Skridt
hans Øre. De kom nærmere, og som om hans skjønne Drøm
med ét var bleven til Virkelighed, traadte Pigen med de
mørke Lokker og det straalende Blik indenfor Indhegningen.
Men hun var bleg og anpusten, og hun mere sank ned
end satte sig under Hængebirkens Løvhvælv.
Herman vidste ei i Førstningen rigtig, hvad han skulde
tro om den pludselige Aabenbarelse. Kanske var det, naar
alt kom til alt, blot en Fantasileg, et Sandsebedrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
