Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
af Fangen, og saa paa den fremadskridende skjønne Pige med
Blikke, i hvilke Forbauselse og Skyhed kjæmpede om Magten.
«Her findes jo ingen anden Udgang fra Salen end denne
ene», sagde hun, pegende mod Døren, hun var kommen
ind gjennem, og fortsatte uden at afvente noget Svar, «I
kunne jo derfor ligesaa godt bevogte eders Fange udenfor
Døren som indenfor!»
Svendene saa paa hverandre. Den ene, en Tysker, der
havde været i Greven af Ewerstens Tjeneste, tog Mod til sig
og sagde med en indsmigrende Latter:
«Deri har De Ret, høibaarne Jomfru, og jeg har intet
imod at overlade Vagten herinde til Dem en Stund. De
kan deraf se, at Melcher Høknæbb ikke har glemt sin
forrige Herre og hans Datter, skjønt man faar tage Skikker
der, man kommer.»
Agnes stak en Pengepung med Sølvmynt i den bukkende
Svends Haand, da denne tilligemed Kammeraterne gik forbi
hende. Da Døren lukkedes bag Svendene, vendte hun sig
mod Fangen, der mørk og dyster havde skuet ind gjennem
Salen og seet ligesom i en Drøm Skikkelserne bevæge sig
frem og tilbage.
«Hellige Guds Moder, hvorledes ser vi hinanden igjen!»
afbrød Agnes den Stilhed, der var indtraadt.
Herman svarede ikke, men han trykkede haardt sin
knyttede Haand mod Brystet, som om han vilde betvinge
sit Hjertes urolige Slag. Men hans Blik var mørkt, og hans
aabne ædle Ansigtstræk udtrykte en Smerte, som var for dyb
at kunne skjules.
«Det var St. Hansaften», sagde Agnes med en liflig
Stemme, der skjalv af Bevægelse, »jeg sidst saa Dem, Unger-
svend, i min Faders Have ved Gripsholm. De kommer det
vel ihu. Solen holdt paa at synke bag Bergene i Vest, da
De traf mig under den store Løn. Mange Tanker har jeg
tænkt, og mange Spørgsmaal har jeg gjort siden den Aften,
hvorledes og naar De skulde komme igjen; men aldrig,
aldrig troede jeg . . .»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
