Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
og at Engelbrekt og Erik Puke skulde faa beholde de Lehn,
som de havde erholdt ved Halmstads Dagtingning, samt at
de tilkaldte Raadsherrer fra Norge skulde dømme om Gotland
efter det Bevis, som af svenske og danske Mænd var blevet
forebragt.
«Alle disse foreskrevne Artikler» — saa sluttede det
lange Brev — «have vi hver for os alle overveiet og sam-
tykket i efter vor bedste Samvittighed, som Gud har os for-
lenet, og kunne vi herudi ikke bedre dømme; thi raader vi
eder det paa begge Sider, at I det holder, saasom foreskrevet
staar. Vi besegler nu to slige Breve, et beholder vor naadige
Herre Kongen, og et Rigsens Raad af Sverige.»
Hvis Taushed betyder Samtykke, saa maa denne Dom-
slutning have tolket alle de nærværendes inderste Tanker
angaaende de Spørgsmaal, hvorom her var Tale. Men uagtet
det var aldeles stille i Salen, viste dog mangen rynket Pande,
at Beslutningen ikke huede alle vel. Kongen selv sad et Par
Øieblik tankefuld og lod sit Blik fare over Herrerne. Om det
var med Hensigt eller ved et Træf, Blikket derunder kom til
at standse ved Hr. Bengt Stensson, véd vi ikke, men denne
rykkede saa heftigt i Guldkjæden om sin Hals, at en Lænke
sprang, Og den brustne Kjæde blev hængende om hans Fin-
gre. Dette var dog altfor tydeligt at vise, hvor nær den
oplæste Beslutning berørte ham, og hvor dybt den havde grebet
ham! Et mat Smil trak sig over Kongens Ansigt, og sikkerlig
skulde flere end han have mærket Ridderens Græmmelse, om
ikke idetsamme Hovmesteren forkyndte Ankomsten af Erke-
bisp Olof.
Der för igjennem Kongen, der han sad paa sin Throne,
da dette Navn gjenlød i hans Øre, og det var med en daarlig
skjult Uvilje, han saa den alvorlige Erkebisp træde frem
for sig.
«Ifølge Deres Vilje, Hr. Konge», begyndte Erkebispen,
«kommer jeg for at tilkjendegive, hvem af Rigets Herrer og
Mænd, der er blevne foreslaaede til det vigtige Drost- og
Marskembede. Stemmerne er mig i Hemmelighed blevne
——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
