Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
=-
NAT OG DAG, 799
træffe mig i Stockholm. Drager I opover til Hjembygden,
som I vel antagelig gjør, inden jeg kommer tilbage, saa hils
Kopparberget fra mig og tænk paa, hvad vi talte sammen
om igaar. Vil Gud, saa monne jeg komme snart efter!»
Mændene trykkede hverandres Hænder, og saa satte To-
get sig i Bevægelse, Skridt for Skridt. Da Vindebroen
blev trukken op bag Engelbrekt, vendte han sig om og saa
ud over Slottet. Den foregaaende Aften havde været saa rig
paa mærkelige Tildragelser, at han følte sig. eiendommelig
stemt, følte baade Rigdom og Fattigdom, baade Fryd og
Smerte. Men det var blot et Øieblik, han lod Minderne be-
herske sig. Dog rortsatte han taus sin Vei ned til Stranden.
« Her blev han atter løftet af Hesten og baaret ned i den
ene af de to Baade, hvor hans Hustru havde ladet tilrede en
blød Seng i Bagstavnen. Da han vel befandt sig der, møn-
strede han sine Rorskarle. Der var to for hver Baad.
«Du, Albrekt», sagde han til den ene af dem, der skulde
ro hans egen Baad, «jeg mente, du skulde forblive paa
Slottet.»
«Da Ulykken rammede Ulf», svarede Svenden, uden ret
at kunne se Engelbrekt i Ansigtet, «saa var jeg for Haanden,
og din Broder sagde til mig, at jeg skulde gaa ned i Ulfs
Sted.»
Engelbrekt lod det blive, som det var, men hans Blik
hvilte indimellem forskende paa den mørke Rorskarl.
Færden gik lykkeligt, og da Aftenen kom, var man
naaet til midt for Gøksholmslandet. Der laa tæt ved den
Halvø, paa hvilken Gøksholms Slot hævede sit Taarn mod
Himmelen, en liden Holme, skilt fra den nævnte Halvø ved
et smalt Sund. Engelbrekt vovede ikke at udsætte sig for
Nattekulden, men besluttede at lægge til Land ved denne
Holme for der at gjøre op Ild og ved denne afvente Morgenen.
Baadene lagde til, og snart luede en Ild fra Holmen,
ved hvilken Engelbrekt satte sig. Hans Hustru satte sig ved
hans Side, ufravendt stirrende i hans Ansigt for af Udtrykket
at se, hvordan Færden havde bekommet ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
