- Project Runeberg -  En Hverdagshistorie /
49

(1917) Author: Thomasine Gyllembourg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa dette Menneske uden Forbittrelse. See,
Maja! Jeg er endnu ingen gammel Mand, men
seer du disse graae Haar, som true med at
qvæle de brune? For dem takker jeg ham.
Med usigelig Ynde slyngede Maja sine Arme
om Faderens Hals, vædede de graae Haar
med sine Taarer, og sagde: „O Fader! for
min Skyld?“ „Nei mit Barn! det er ikke din
Skyld! du har handlet skjønt og godt.“ „Nei
kjære Fader! det har jeg ikke, jeg havde intet
Valg.“ „Han har bedrøvet dig, min Pige! vær
oprigtig!“ Maja smilede: „Ja jeg vil ikke lyve.
Det bedrøvede mig i det første Øieblik, men
til min Skam vil jeg bekjende, at jeg snart
indsaae, hvor megen Deel min saarede
Forfængelighed havde i min Sorg. Det var ogsaa
kun et Øieblik; og tro mig, jeg føler nu
tilfulde, at alt Dette var til mit Bedste, og
takker Gud derfor.“ Hun elsker ham ikke, tænkte
jeg nu. Da hun siden forlod Værelset, sagde
hendes Fader bedrøvet: „Hvor hun forsvarer
ham, stakkels Barn! jeg veed godt, hun elsker
ham endnu!“ — og jeg gik hjem i dybe
Tanker, ikke klogere end jeg var kommen, og
denne Samtale var et Thema, som jeg i Aar
og Dag uophørlig varierede i mit Sind.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enhverdag/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free