- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
104

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Mur, blank-sort i Fuldmaaneskinnet. Og saa lige
med et begyndte det at glide — jeg lukkede Øjnene
og turde ikke se paa det, for jeg tænkte, at Fjældet,
jeg laa paa, maatte glide med. Og saa først mærkede
jeg Larmen og Tordenen, som fulgte med, for min
Farbror bøjede sig hen til mig og satte sin Mund lige
ind til mit Øre, saa jeg vidste, at han raabte til mig,
men jeg kunde intet høre et Ord. Han pegede
nedefter — nu var det blevet en Tragt — en stor, dyb
og vid Tragt, hvor Vandet jog rundt i en Fart, saa
En svimlede ved at se det. Der var Vandet blankt
og glat, men ude i den store Rundkreds, naar det
tørnede mod Skærene og Øerne, der sydede og
brusede og tordnede det, og satte Skummet halvt op ad
Helseggen. — Maanen skinnede dybt ned i Tragten
eller Djævlesvælget, eller hvad det var; jeg saa baade
Baade og Skibe jage rundt langs Siderne — en Hval
var der ogsaa — men hvor det blev af, det kunde
intet ses, for Midten var eet rygende Hul, og derfra
kom en Brølen og en Buldren, som kunde høres
mange Mile bort. Men til sidst var jeg ikke ved min
Samling mer, og da jeg kom til mig selv igen, havde
min Farbror bundet mig med sin lange Halsklud til
en Spids paa Helseggen, at jeg intet i Vildelse skulde
styrte mig ud.«

Der herskede almindelig Tavshed, da Amund var
færdig med sin Fortælling. Den første, som brød den,
var Hr. Niels.

»Gud beskærme og bevare alle dem, som i lovligt
Ærinde færdes paa de vilde Vover og nær de farlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free