- Project Runeberg -  General-Kaptainen eller En Konge til Søs. Billeder i historisk ramme fra Christian IV's ungdom /
167

(1896) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stykker af dem prøvede paa at besinde sig og mande
sig op og bære deres faldne Kammerater ned i Baaden.
Thi det oversteg ganske deres Kræfter, og det [tog sig
over al Maade pudsigt ud at se dem til Trods for
Rusen forsøge paa at holde en vis ydre Anstand,
men til sidst tumle om og blive liggende paa
Valpladsen.

»Drukkenskab er en hæslig Last,« sagde
General-Kaptajnen, medens Matroserne bar de faldne Russere
ned i Baaden for at ro dem i Land og lægge dem
op paa Stranden. »Paa mindre end to Timer ere
disse sindige Mænd blevne værre end Svin og Bæster!
Ser Jer i Spejl, I gode Herrer, og betænk, hvor ilde
det lader for et Menneske at komme i slig Tilstand;

— hvad tager I Jer for dér, Sivert Grubbe? hvad
skal vi med den Stol?«

Sivert Grubbe havde slaaet en Foldstol op og viste
hen til den med en Haandbevægelse, idet han
bukkede for General-Kaptajnen.

»Jeg vilde kun allerydmygst skaffe Eder en god
Plads, Herre, at ogsaa I i Ro og Mag kan se i Spejlet.«

»Saa Gu’, I har Ret, Sivert!» sagde han med et
Smil, medens Herremændene brast i Latter. »Den
Snært var ikke ilde.«

Af Russerne havde han faaet at vide, at et Par
Mil længere mod Øst fandtes de første faste Bopladser
under det moskovitiske Rige. Om Eftermiddagen løb
alle fire Skibe derfor ud og ankrede endnu samme
Nat i den nærmest derved liggende Havn, Tiriberka.

Den næste Morgen gik General-Kaptainen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:34:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enkongetil/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free