Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 En Kvindehistorie.
Jeg rejste mig og gik hen til Sengen. Men
nu raabte hun: «Bliv fra min Seng, rør den ikke!
. .…. Dog, se den kun», sagde hun i det Samme
med en haanlig Latter, «se kun al Elendigheden;
jeg er dog kjed af at dække den mere. Fra min
tidligste Barndom har jeg dækket baade de syn=
lige og usynlige Pjalter. Den skjønne Lærdom
kan jeg takke min fornemme Tante for. Se Dig
kun om, se kun i Sengen, der er ikke Andet end
Halm. Jeg har ikke Brødet i Huset og ikke en
Skilling at kjøbe for. Jeg er dødssyg, og jeg vil
ikke have en Haandsrækning til at forlænge Livet
en Time, om jeg kunde.»
Hun standsede lidt og trak Vejret dybt; saa
vedblev hun, afbrudt af Hoste og Stønnen: «Og
nu til det andet Skrifte... Min Mand er en ussel,
elendig Person, og jeg har foragtet ham, såå
længe jeg har kjendt ham.»
«Men hvorfor i al Verden giftede Du Dig da
med ham?» spurgte jeg baade forundret og for-
skrækket.
«Aa, jeg havde giftet mig med Skarpretteren,
om han havde budt sig til dengang. Jeg elskede
en Anden, elskede ud over al Fornuft, og af For-
tvivlelse og Trods giftede jeg mig. I Begyndelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
