- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
86

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. De umiddelbare erotiske Stadier eller det Musikalsk-Erotiske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86
Eneboeren i Naturen, det indesluttede Eccho, der aldrig
taler først til Nogen eller taler uden at blive spurgl,
fandt saa stort Behag i Ridderens Jagthorn og i hans
Elskovs-Melodier, i Hundeglammet, i Hestenes Fnysen,
at det aldrig blev træt af at gjentage det atter og atter
og tilsidst ligesom ganske sagte for sig selv, for ikke
at glemme det, saaledes blev hele Verden en fra alle
Sider gjenlydende Bolig for Sandselighedens verdslige
Aand, medens Aanden havde forladt Verden. Middel
alderen veed meget at tale om et Bjerg, som ikke er
fundet paa noget Kort, det hedder Venus-Bjerget. Der
har Sandseligheden sit Hjem, der har den sine vilde
Glæder, thi den er et Rige, en Stat. I dette Rige har
Sproget ikke hjemme, ikke Tankens Besindighed, ikke
Reflexionens møiefulde Erhverven, der lyder blot Liden
skabens elementariske Stemme, Lysternes Spil, Berusel
sens vilde Larm, der nydes blot i evig Tummel. Dette
Riges Førstefødte er Don Juan. At det er Syndens
Rige, er dermed endnu ikke sagt, thi det maa fastholdes
i det Øieblik, da det viser sig i æsthetisk Indifferents.
Først idet Reflexionen træder til, viser det sig som
Syndens Rige, men da er Don Juan dræbt, da for
stummer Musiken, da seer man kun den fortvivlede Trods,
der afmæglig stemmer imod, men som ingen Consistents
kan tinde, end ikke i Toner. Idet Sandseligheden viser
sig som Det, der skal udelukkes, som Det, Aanden ikke
vil have med at gjøre, uden at dog denne endnu har
fældet Dom over det eller fordømt det, da antager det
Sandselige denne Skikkelse, er det Dæmoniske i æsthetisk
Indifferents. Det er kun et Øiebliks Sag, snart er Alt
forandret, da er ogsaa Musiken forbi. Faust og Don
Juan ere Middelalderens Titaner og Giganter, der i Be
stræbelsernes Storartethed ikke ere forskjellige fra hine
i Oldtiden, men vel deri, at de staae isolerede, ikke
danne en Forening af Kræfter, der ved Foreningen først

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free