Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
Afstanden mellem dens Arme bliver kortere? 0, min
Cordelia! Det er dog skjønt, jo indholdsløsere Paren
thesen bliver, desto betydningsfuldere bliver den.
Min Cordelia!
Er en Omfavnelse en Strid?
Din Johannes.
I Almindelighed forholder Cordelia sig taus. Det
har altid været mig kjært. Hun er for dyb en qvindelig
Natur til at plage En med Hiatus, en Talefigur, der især
er Qvinden eiendommelig, og som er uundgaaelig, nåar
Manden, der skal danne den forudgaaende eller etter
følgende begrændsende Consonant, er ligesaa qvindelig.
Stundom forraader imidlertid en enkelt kort Yttring, hvor
Meget der boer i hende. Jeg er hende da behjælpelig.
Det er som hvis der bagved et Menneske, der med
usikker Haand henkastede enkelte Træk til en Tegning,
stod en Anden, der bestandig bragle noget Dristig! og
Afrundet ud deraf. Hun overraskes selv, og dog er det
som tilhørte det hende. Derfor vaager jeg over hende,
over enhver tilfeldig Yttring, ethvert løst henkastet
Ord, og idet jeg giver hende det tilbage, er det altid
blevet noget Betydeligere, som hun baade kjender og
ikke kjender.
Idag vare vi i Selskab. Vi havde ikke vexlet et
Ord sammen. Man stod fra Bordet; da kom Tjeneren
ind og meldte Cordelia, at der var et Bud, der ønskede
at tale med hende. Dette Bud var fra mig, bragle et
Brev, som indeholdt Hentydninger paa en Yttring, der
var fremsat af mig over Bordet. Jeg havde vidst at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
