Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
Den anden Udvei, den anstændige, var Fornuft
giftermaalet. Man hører strax paa Benævnelsen, at
man er indtraadt i Reflexionens Sphære. En og Anden,
og deriblandt ogsaa Du, har altid gjort betænkelige Miner
ved det Giftermaal, som her tilsigtes mellem den umid
delbare Kjærlighed og den beregnende Forstand ; thi egent
lig burde man dog, nåar man vil ære Sprogbrug, kalde
det Forstandsgiftermaal. Især pleier Du altid med megen
Tvetydighed at anbefale „Agtelse" som en solid Grund
vold for en ægteskabelig Forbindelse. Det viser, hvor
gjennemreflekteret Tiden er, at den maa hjælpe sig med
en saadan Udvei som et Fornuftgiftermaal. Forsaavidt
som en saadan Forbindelse giver Afkald paa den egent
lige Kjærlighed, saa er den idetmindste conseqvent; men
viser tillige derved, at den ikke er en Løsning af Op
gaven. Et Forstands-Giftermaal er derfor at ansee som
en Art Capitulation, hvilken Livets Forviklinger nødven
diggjøre. Men hvor sørgeligt er det dog ikke, at det
ligesom er den eneste Trøst, vor Tids Poesi har tilbage,
den eneste Trøst den at fortvivle; thi det er jo aaben
bart Fortvivlelse, der gjør en saadan Forbindelse an
tagelig. Den indgaaes derfor ogsaa gjerne mellem Per
soner, der forlængst have traadt deres Børneskoe, og
som tillige have lært, at den egentlige Kjærlighed er en
Illusion, og dens Realisation i det Høieste et pium
desiderium. Det, den derfor træder i Forhold til, er
Livets Prosa, Udkomme, Anseelse i det sociale Liv o. s. v.
Forsaavidt den har neutraliseret det Sandselige i Ægte
skabet synes den at være sædelig; men det bliver dog
et Spørgsmaal, om ikke denne Neutralisation er ligesaa
usædelig som den er uæsthetisk. Eller om det Erotiske
end ikke aldeles er neutraliseret, saa er det dog for
knyttet ved en nygtern Forstandsbetragtning over, at
man skal være forsigtig, ikke altfor rask til at vrage, at
Livet dog aldrig giver det Ideale, at det er et ret an
stændigt Parti o. s. v. Det Evige, der, som allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
