Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
dem, og dog griber en rædsom Angst dem, maaskee er
dette Smiil deres Dødsdom, maaskee aabner Gulvet sig,
og de styrte ned i Afgrunden. En Qvinde nærmer sig
hans Throne, han smiler naadig til hende, og dog bliver
hun næsten afmægtig af Angst; maaskee dette Smiil
allerede udseer hende til et Offer for hans Vellyst. Og
denne Angst forlyster ham. Han vil ikke imponere,
han vil ængste. Han træder ikke stolt op i sin keiser
lige Værdighed; svag, afmægtig lister han sig frem,
thi denne Kraftesløshed foruroliger endnu mere. Han
seer ud som en Døende, hans Aandedræt er svagt, og
dog er han Roms Keiser og holder Menneskers Liv i
sin Haand. Hans Sjæl er mat, kun Vittighed og Tanke
spil er istand til et Øieblik at bringe ham i Aande.
Men hvad Verden har er udtømt, og dog kan han ikke
aande, hvis det forstummer. Han kunde lade Barnet
hugge ned for Moderens Øine, om ikke hendes Fortviv
lelse kunde give Lidenskaben et nyt Udtryk , der kunde
forlyste ham. Hvis han ikke var Roms Keiser, vilde
han maaskee ende sit Liv med et Selvmord ; thi det er
i Sandhed kun et andet Udtryk for den samme Sag,
nåar Caligula ønsker, at alle Menneskers Hoveder sad
paa een fjals, for med eet Hug at kunne tilintetgjøre
den hele Verden, og nåar et Menneske afiiver sig selv.
Om det var Tilfældet med Nero, veed jeg ikke,
men man finder stundom hos saadanne Personligheder
en vis Godmodighed, og hvis Nero har havt den, tvivler
jeg ikke paa, at Omgivelsen har været redebon til at
kalde den Huldsalighed. Det har dermed et besynderligt
Sammenhæng, men afgiver tillige et nyt Beviis for den
Umiddelbarhed, der i sin Tilbagetrængthed constituerer
det egentlige Tungsind. Det hænder da, at paa samme
Tid som al Verdens Skatte og Herlighed neppe strække
til for at forlyste dem, at et enkelt Ord, en lille Curio
sitet, et Menneskes Udvortes, eller en anden slig i og
for sig übetydelig Ting, kan skaffe dem en overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
