Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Glip af Pointet i Nydelsen. Her ligger da en Livs-
Anskuelse, der lærer: nyd Livet, og igjen udlrykker det
saaledes: nyd Dig selv; i Nydelsen skal Du nyde Dig
selv. Dette er en høiere Reflexion; imidlertid trænger
den naturligviis ikke ind i selve Personligheden, denne
forbliver i sin tilfældige Umiddelbarhed. Betingelsen for
Nydelsen er dog ogsaa her en udvortes, som ikke staaer
i Individets Magt; thi skjøndt han, som han siger, nyder
sig selv, saa nyder han dog kun sig selv i Nydelsen,
men Nydelsen selv er knyttet til en udvortes Betingelse.
Hele Forskjellen er altsaa, at han nyder reflekteret, ikke
umiddelbart. Forsaavidt er selv denne Epicuræisme af
hængig af en Betingelse, den ikke har i sin Magt. En
vis Forstandens Forhærdelse lærer nu en Udvei, den
lærer: nyd Dig selv, idet Du bestandig kaster Betingel
serne bort. Men det følger af sig selv, at Den, der i
Bortkastelsen af Betingelserne nyder sig selv, er ligesaa
afhængig af dem, som Den, der nyder dem. Hans
Reflexion vender bestandig tilbage i ham selv, og da
hans Nydelse bestaaer i, at Nydelsen faaer saa lidt Ind
hold som muligt, saa udhuler han ligesom sig selv, da
naturligviis en saadan endelig Reflexion ikke er istand
til at aabne Personligheden.
Ved disse Betragtninger troer jeg nu kjendeligt nok
for Dig idetmindste at have afridset den æsthetiske Livs-
Anskuélses Territorium; alle Stadier have det tilfælles,
at det, hvorfor man lever, er det, hvorved man umiddel
bart er det, man er; thi Reflexionen griber aldrig saa
høit, at den griber ud over dette. Det er kun en
meget ffygtig Antydning, jeg har leveret, men jeg øn
skede heller ikke at give mere; mig ere ikke de for
skjellige Stadier vigtige, men kun den Bevægelse, som
er uundgaaelig nødvendig, saaledes som jeg nu skal
vise, og paa denne er det, jeg vil bede Dig at fæste
Din Opmærksomhed.
Saa antager jeg da, at hiin Mand, der levede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
