Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - IV. Sveavældet, Noregsvældet og Danevældet. Danernes og Nordmændenes første Tog til de vestlige Lande fra Aar 787 til 830. Danekongen Godfreds Kamp mod Karl den Store. Godfreds og Karls Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hensigt at benytte denne Leilighed til at indføre
Christendommen i Danmark, ogsaa for ved
Christendommens gradevise Udbredelse at bevirke en
Standsning i de danske Hedningers grusomme og ødelæggende
Færd paa Frankerrigets Kyster. Blandt de Sendebud,
som fra Keiseren gik til Danmark, efterat tidligere
danske Afsendinge havde bragt Keiseren rige Gaver af
Guld, Sølv og Vaaben, var saaledes Erkebiskop Ebo af
Rheims, som strax skal have døbt endeel Danske, og
tillige knyttet saa nøie og saa varige Forbindelser
med dem, at han, efter sin Hjemkomst til Frankrige,
endog i flere hemmelige Handeler spillede under Dække
med de danske Vikinger. Keiserens Bestræbelser, for
gjennem Ebo at skaffe Christendommen videre Indpas i
Danmark, havde tilmed det heldige Udfald, at senere ikke
alene Kong Harald Klak, som oftere var truet og selv
forjaget af Godfreds Sønner, og som saaledes stadig
trængte til Keiserens Understøttelse, blev (Aar 826)
døbt med hele sit Følge paa Slottet Ingelheim ved
Maintz [1], hvor efterhaanden mange andre Danske
modtog Daaben, men at desuden den berømte Missionær
Ansgar for første Gang kom til Danmark og derfra
længere hen ligeledes til Sverige.
Men den saaledes christnede Konge Haralds Magt
blev ikke af lang Varighed, idet et mægtigt Parti, som
modarbeidede baade Christendommen og den keiserlig
frankiske Indflydelse, atter under Anførsel af Godfreds
Sønner forjog Harald. Sandsynligviis netop for et saadant
Tilfældes Skyld havde Keiseren forlenet Harald og hans
Broder eller Brodersøn Rørek med et Stykke af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
