Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - VI. Vikingetogenes tredie Tidsrum 860—878. Bevægelser i Norden. Større Vikingeskarer i Frankrige. Tolvaarskrigen i England 866—878. Danernes Erobring af hele England. Alfred den Stores Flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ikke desto mindre var der paa den Tid en
begyndende Aftagen af Vikingefærden i Frankrige. Ved
Loiren havde de Danske, tildeels vel som Følge af
deres formindskede Styrke, fundet en hidtil ukjendt
farlig Modstand af den tappre Grev Robert-le-Fort,
hvem Kong Karl havde overdraget Forsvaret af Landet
mellem Seinen og Loiren saavel imod Bretonner som
imod Normanner; flere Gange steg Grev Robert
adspredte danske Vikingehobe, hvis erobrede Faner og
Vaaben han som yderst sjeldent Seirsbytte kunde sende
Kongen, indtil han selv tilligemed Grev Rainulf af
Aquitanien faldt i en saadan Kamp i Nærheden af Angers.
Danerne havde dog dengang (i Aarene 863—866)
hærget Egnene baade Nord og Syd for Loiren bl. A.
Stæderne Angers, Poitiers, Bourges o. fl. I Følge og
Forbund med dem var der stadig Bretonner, som,
Skjøndt Christne, dog af Frankerne ansaaes for at være
omtrent ligesaa barbariske, som de hedenske Daner.
I Forening med Bretonnerne dannede Loire-Danerne
stundom hærgende Rytterhobe paa flere hundrede Mand.
I Aqvitanien Syd for Loiren bleve forøvrigt
samtidig de af Pepin mod Kong Karl vakte Uroligheder
lykkelig tilendebragte. Pepin, som tilsidst var gaaet
saa yderlig i sit Forbund med de hedenske danske
Vikinger, at han havde afsvoret sin Christendom og
antaget Danernes Hedenskab, blev fanget af Frankerne
og dømt til Døden, men derefter benaadet og
indespærret under god Bevogtning i et Kloster.
Aqvitanerne anerkjendte da atter Kong Karls Herredømme.
Erfaringen havde tilstrækkelig lært Frankerne,
hvor farligt det var, naar misfornøiede Stormænd
sluttede sig til Normannerne. Da derfor Grev Balduin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
