Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fald en Deel deraf, opgivet eller tilintetgjort. Det var
tvertimod aabenbart, at han af yderste Evne søgte at
holde sin Hær i England, indtil Omstændighederne paa
een eller anden Maade kunde stille sig gunstig for ham.
Efterat den nysnævnte Afdeling af Danehæren, i
Overeensstemmelse med Forliget mellem Olaf og Ethelred,
havde overvintret i Southampton paa Kongeriget
Wessex’s Bekostning, forlod den saaledes ingenlunde
England. I et Par Aar synes den at have ligget temmelig
stille, medens den sikkert forstærkede sig ved
Tilstrømninger af nyt Mandskab, og medens maaskee
tillige Svend var hjemme i Danmark, hvor han omtrent
ved denne Tid atter var kommet i fuld Besiddelse af
sin fra Fædrene arvede Kongemagt. Den svenske
Konge Erik Seirsæl, som havde gjort saa store
Erobringer, muligen endog i Danmark selv, var nemlig
død 993, hvorved Svends Magt maatte betydelig styrkes.
Ikke længe efter ægtede Svend Sigrid Storraade, Erik
Seirsæls Enke. Det venskabelige Forhold, hvori Svend
derved traadte til Sverige, sikkrede ham Ro fra den
Kant, ligesom han vistnok heller ikke undlod at dække
sit Riges Sydgrændse ved idetmindste foreløbige
Befæstninger af Danevirke, for uhindret af de tydske Keiseres
Trudsler at kunne fortsætte sine Angreb paa England.
Mere end nogle faa Aar kunde Danehæren heller
ikke forholde sig rolig i England. Allerede i Aaret
997 seilede Flaaden omkring Kysten af Wessex og ind
i Severnfloden, fra hvis Bredder Hæren streifede ind i
Wales, der hidtil havde været temmelig skaanet. Fra
Wales af drog Danehæren til Cornwall og Devonshire,
opbrændte Klostret Tavistok, og førte et umaadeligt
Bytte til sine Skibe. Det følgende Aar (998) maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
