- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
277

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tingmændene dannedes snart en kongelig Livvagt liig den,
der under Navn af Væringerne længe spillede en anseelig
Rolle hos de græske Keisere i det fjerne Byzantz eller
Constantinopel. Baade mod Øst og Vest fik
Nordboernes Udvandrelyst og krigerske Vikingeaand derved
en betydningsfuld Afledning, som ikke alene bidrog Sit
til at lette Hedenskabets Fortrængelse i Norden, men
som ved de hjemvendende, fordetmeste vistnok døbte
Væringer og Tingmænd tillige fremmede Nordboernes
Kjendskab til andre, forlængst christnede Landes Sæder,
Skikke og øvrige Forhold.

Medens Thorkil den Høie og den norske
Kongesøn Olaf Haraldsøn havde kæmpet i England og
omsider indgaaet Forbund med Kong Ethelred, sad
Danekongen Svend Tveskjæg hjemme i sit Rige. Hans
tidligere Ophold i England havde tilsidst vendt hans Hu
fra Hedenskabet, saa han endog selv forhen fra
England havde skikket christne Lærere, sandsynligviis
af dansk eller dansk-angelsk Herkomst, til Danmark,
navnlig til Skaane [1]. Den stærke Forfølgelse mod de
Christne i Danmark, hvormed han havde begyndt sin
Regjering, var derfor standset og med den tillige
for største Delen den voldsomme indre Gjæring,
som saa længe havde lammet Danmarks Kraft. Svends
og Danehærens gjentagne heldige Fredslutninger med


[1]
Adami Bremens. Lib. II cap. 27—29. Acta Sanctorum I. 306. De
christne Missionærer Eskil, Grimkil, Thormod, Sigurd m. Fl., der samtidig,
især med Olaf Tryggvesøn, vare fra England komne til Norge og Sverige,
nedstammede upaatvivlelig meest fra oprindelig danske eller norske
Slægter, hvorved de saameget mere egnede sig til at udbrede
Christendommen blandt deres hedenske Frænder i det skandinaviske Norden.
»Minder om de Danske og Nordmændene i England, Skotland og
Irland« S. 177.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free