- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
283

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - II. Svend Tveskjægs Forbund med Hertug Richard i Normandiet. Landgang ved Exeter. Slag i Østangel. Svend tilbage til Danmark. Nyt Englandstog. Forlig med Kong Ethelred. Jomsvikingernes og den norske Kongesøn Olaf Haraldsøns Angreb paa England. Thorkil den Høies og Jomsvikingernes Indtrædelse som Tingmænd i Kong Ethelreds Tjeneste. Kong Svends sidste store Erobringstog. Hans Hylding i Danelagen. London beleiret. Wessex hærget. Kong Ethelreds Flugt til Normandiet. Erobringen af hele England fuldendt (1013). Svend Tveskjæg Konge af England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udskrev ikke alene Mandskab, men tillige Levnetsmidler
og Penge til Hærens Nødtørft. En skrækkelig
Udsugelse og Ødelæggelse overgik derved det ulykkelige
England. Foruden de betydelige Summer, der maatte
udredes i Danegeld [1], krævede baade Danske og
Angelsaxer daglig Midler til deres Hæres Underhold. Fik
de Danske ikke strax hvad de forlangte, var der
hverken Sikkerhed for Liv eller Eiendom, og var
endelig det affordrede Beløb udredet, blev dette af
Kong Ethelred og hans Mænd ofte anseet for et
Beviis paa Landsforræderi, som idetmindste maatte straffes
med haarde Bøder. I denne lovløse Tid, hvor den
Stærkeste alene havde Ret og Beskyttelse paa sin
Side, maatte endog anseete Klostre, som Croyland,
der maaskee særlig beskyldtes for Forstaaelse med
de Danske, give sig ind under en mægtig engelsk
Høvding, for at søge Sikkerhed mod Englands egen
Konge, Ethelred. Betegnende nok kunde saaledes en
enkelt Høvding tjene som Værn eller endog ligefrem
sætte sig op imod Kong Ethelreds Befalinger.

Det var i det Hele kommet til en sørgelig
Yderlighed med Englands og det engelske Folks Stilling.
Ikke nok med, at de utaaleligste Skatter uophørlig
maatte ydes til Vikingerne, som alligevel vedbleve at


[1]
Efter nogle, sikkert dog mindre paalidelige Beretninger, var
Danegelden allerede dengang en fast, aarlig Afgift til de Danske. Med
indædt Harme fortæller saaledes den tydske Krønikeskriver Thietmar af
Merseborg (Chronicon lib VII. 26 hos Pertz: Mon. Germ. Script. III.
847—48), at Englænderne, som hidtil kun havde svaret Skat til
Paven og Sanct Peders Stol, nu maatte med deres Konges Indvilligelse
udrede »en aarlig Afgift« (censum annuum) til »de urene
Hunde
« (immundis canibus) af Danske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free