Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - III. Nordmanden Olaf Haraldsøn med Ethelred i Normandiet. Kong Svends pludselige Død. Knud udraabt til Englands Konge. Ethelreds Tilbagekomst. Knuds Hjemreise til Danmark. Tilbagegang for Nordmændene i Skotland og Irland. Brians- eller Clontarfslaget. Ethelreds og Angelsaxernes Forfølgelse af de Danske og af Jomsvikingerne. Thorkil den Høie til Danmark. Knuds store Erobringstog til England (1015). Ethelreds Død. Kamp mellem Knud og Edmund Jernside. England deelt efter Danelagens Grændse mellem Edmund og Knud. Edmund dræbt. Knud Enekonge i England.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
heel Deel Uret at hævne, tilbød sig at begynde
Kampen med sine 40 Skibe, og saa djærvt
Angelsaxerne end kæmpede, saa lidet vare de istand til at
modstaae ham [1]. Hæren gjorde alligevel ikke videre
Streiftog fra Sandwich, men seilede mod Sydvest til
Fromeflodens Munding i Dorsetshire, hvor Knud gik i
Land, for at hærge paa Dorset-, Wilt- og Somersetshire.
Kong Ethelred var under disse Begivenheder syg
og sengeliggende. Hans Søn Edmund Jernside maatte
derfor gjøre Anstalter til at møde Knud. Til Edmund
stødte vel ogsaa Edric Streon, Ealdorman i Mercien,
med sin Hær. Men Edric fik Edmund indbildt, at
der var stiftet en Sammensværgelse, for at dræbe
ham, hvilket havde til Følge, at Edmund vendte
tilbage og at Hæren adskiltes, uden at møde de Danske
i Marken. Kort efter formaaede endog Edric en heel
Deel Danske, navnlig Besætningen paa 40 Skibe, der
stod i Ethelreds Tjeneste, til at forlade Ethelred og
gaae over til de Danske, og dette Samme gjorde han
selv aabenlyst. Hele Wessex erklærede sig derpaa
for Knud og gav ham Gidsler og Heste til hans Hær.
Knud holdt sig da temmelig rolig i Wessex til Midten
af Vinteren [2].
Saasnart imidlertid Olaf Haraldsøn i Normandiet
havde erfaret, at hans Fjende Erik Jarl, Norges
egentlige Behersker, vilde forlade sit Land, for at slutte
sig til Knuds Erobringshær, og at følgelig baade
Erik Jarl og Knud fik Andet at gjøre, end at værne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
