406 (Den danske erobring af England og Normandiet)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - VI. William Erobrerens Kroning. Uroligheder i England. De Danske i Danelagen understøttes af Danekongen Svend Estridsøn (1069). Asbjørn Jarl bestikkes. Williams Ødelæggelse af Danelagen. Ny Hjelp fra Danmark (1074). Hakon Jarls Forræderi. Danekongen Knud den Helliges tilsigtede Englandstog. Hans Død (1086). Williams Død kort efter. Erik Lams Englandstog (1138). Normannernes Erobring af de norske Kongeriger i Irland. Norges Afstaaelse af Syderøerne til Skotland. Planer om forenede fransk-danske Landgange i England. Danmark-Norge berøves Orknøerne og Shetland. Danske Minder i Normandiet og Nordengland. Dansk-normannisk Aand raadende i det nye England.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historieskrivere Normannernes store Fortjenester af den
franske Marine [1].

Til Forskjel fra de øvrige Franskmænd ere
Nutidens Normanner, som deres Fædre, bekjendte for
deres, idetmindste tilsyneladende rolige Kulde, deres
Snuhed, Pengebegjærlighed, Processyge og Trodsighed.
Fra den tidligste Tid af have de stadig værnet om
deres Rettigheder og Friheder [2] og med Kraft reist sig
mod al verdslig og religiøs Undertrykkelse. Under
Religionskrigene havde Protestantismen Tilhold og
betydelig Udbredelse i Normandiet, hvor ogsaa
republikansk Aand og republikanske Bevægelser, især i
Stæderne, fandt en villig Jordbund. Normannernes
oprindelige Sprog var imidlertid ganske gaaet tilgrunde, og
selv deres nordiske Udseende maatte lidt efter lidt tabe
sig. Men end ikke saa mange Aarhundreder
Blandinger have formaaet at udslette de ægte nordiske
Slægtsnavne i Normandiet, hvoraf flere, midt under det

[1]
»Un grand mérite des Normands, c’est d’avoir rendu une marine à la
France« — »Il n’y avait plus de flotte chez les Francs, et ils avaient
cessé d’étre comptés au nombre des peuples maritimes. Les Normands
rétablirent la marine, et Guillaume-le-Conquérant parvint à former
une flotte telle qve la France, à aucune époqve, n’en avait vu de
semblable. Les conquêtes faites par les Normands en Sicile avaient
tenu aussi, en partie, à Ieur supériorité dans la navigation. Plus
normand qve le reste du pays, le Cotentin fournissait les meilleurs
matelots et pilotes.« Depping Hist. des expéd. maritim, des
Normands liv. IV. chap. III.
[2]
Om de særegne Institutioner i Normandiet, som efter Foreningen med
Frankrige tildeels bibeholdtes, see Floquet: Histoire du Parlement
de Normandie. I—VII. Rouen 1840. 8vo. Navnlig den øverste
Domstol »l’Echiquier« var ikke i Normandiet, som i de øvrige franske Len,
afhængig af Frankriges Konge. Længe havde ogsaa Normannerne Ret
til alene at dømmes i Normandiet, ja endog saaledes »qv’en Normandie
méme il y avait des limites très rapprochées qvé les justiciables n’étaient
point tenus de dépasser pour se faire rendre la justice.«

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/erobring/0431.html

		Den danske erobring af England og Normandiet / 406 (1863) Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|