Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - X. Moral
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MORAL.
153
mangfoldige Mennesker ved det, for os uhørlige Jordskiælv, som du
melder i et Øieblik har ødelagt .flere Mennesker, end vort hele Land
eier. Jeg kan ikke skrive, hvor bevæget jeg blev herover, og hvor
forskrækkede vi bleve tillige, saa at mange flyede fra det Sted, de boede,
til et andet, som var ligesaa usikkert, skiønt det var Klipper; thi vi see
hos os, at og de ere revnede fra Toppen ned i Afgrunden, naar det er
skeet, veed ingen af os. Klipper af Kampesteen, som vort Land
bestaaer af, og Sandbakker, som eders Land, ere lige lette at ryste hos
Gud, i hvis Magt det staaer altsammen, vi smaae usle Dyr ere let skiulte
deri. Du lader mig vide, at Vinteren hos Eder har hverken havt Snee
eller Kulde, og slutter, at den derimod maae have været desto stærkere
hos os; men vi har havt en usædvanlig mild Vinter. Aarsagen til
saadant mildt Veir, hører jeg, at eders Lærde meene ere de varme Dunster,
som kom af Jorden ved Jordskiælvet, som har opvarmet Luften og
i-meltet .^nee-Materien. Men dersom jeg ikke havde hørt, at de Lærde
havde sagt det, saa havde jeg meent, at den Varme af Jorden forslog
kun lidt til at opvarme den høie og brede Luft, ligesaa lidt som et
Menneskes Aande kunde varme et stort Huns, ved at puste engang ind,
og saa gaae ud igjen. De sydlige Vinde, som altid ere varme, og
bestandig har blæst hos os i Aar, ere Aarsag, at her ikkun har været
maadelig Kulde, men hvorfor det har blæst Synden Vind, det veed jeg
ikke, maaske de Lærde ikke heller. Ere de ynkværdige omkomne
mennesker dr&bte af Heden, eller har Jorden opslugt dem, eller ere de
rystede til døc’e? Skipper B. ineente at deres egne Huse vare faldne
over dem, og havde slaget dem ihiel. Det lader som det ikke gaaer
eders Folk meget til Hierte; thi de ere ikke allene fornøiede og glade,
men de fortæller, at de tvende Nationer, som fare her paa Hval
fiske-Fangst,1) ikke af eders Land, men dog eders Medtroende slaaes og skyder
hinanden ihiel baade til Lands og Vands, gaae paa Jagt efter hinanden,
ligesom vi efter Sælhunde og Reensdyr, stiæler og borttager Skib og
Gods fra hinanden, og fra dem, som de aldrig har seet eller kiender,
allene for deres Overherre vil saa have det Da jeg spurgte Skipperen
ved en Tolk om Aarsagen til saadan Umenneskelighed, svarede han, at
det var om et Stykke Land tvert over for vores,2) saa langt borte, at
dertil behøves tre Maaneders Seilads. Jeg tænkte da, at de havde Mangel
paa Land, at boe paa hos sig selv; men han sagde nei! det var kun de
store Herrers Begiærlighed til fleere Folk og mere Rigdom. Jeg blev
saa fuld af Forundring over den Begiærlighed og saa forskrækket, at
det og skulde ramme os, at jeg nær havde mistet min Siel, men jeg
blev igjen strax glad, du kan neppe giette hvorfor, jeg tænkte strax pr a
vort sneebedækket Land og fattige Indbyggere, og sagde ved mig selv:
Gud ske Lov! vi ere fattige og eie intet, som disse graadige Kablu-
x) Det skulde altsaa være hollændere og engelskmænd.
2) Det er altsaa Amerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
