Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvor de onde Veje fører hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
111.
Hvor de onde Veje fører hen
JLVlokken seks om Morgenen den følgende Dag kørte
to Vogne af den Slags, som Folket i sit energiske Sprog kalder
fl Sa]atfade u , fra la Force Fængslet til Justitspaladset i Concier
geriet. Undtagelsesvis benyttedes disse to Vogne i den tidlige
Morgentime til at føre to Anholdte fra Arresthuset i la Force til
Conciergeriet, og hver af disse Anholdte var i et „Salatfad u for
sig, i det første Jacques Collin, i det andet Lucien, der i Løbet.
af nogle Timer var styrtet fra det sociale Livs glimrende Tinder
ned i en skummel Kachot.
De to Forbundsfællers Holdning var meget karakteristisk.
Lucien de Rubempré holdt sig skjult for at undgaa de forbi
gaaendes nysgærrigt spejdende Blikke gennem det mørke, hæslige
Køretøjs Gitterværk. Men den dristige Galejslave havde sit
Ansigt tæt imod Tremmerne, bag Ryggen paa Retsbetjenten og
Gendarmen, der sad paa Bukken og snakkede sammen, i tryg
Bevidsthed om deres Salatfads Sikkerhed.
— I to Dage havde hele Paris talt om disse opsigts
vækkende Anholdelser. Forhørsdommeren, Hr. Camusot, der
havde faaet Sagen overdraget, saa deri en Lejlighed til Ud
mærkelse og Avancement; og for at kunne gaa til Værks med
al ønskelig Kraft og Fart havde han givet Ordre til at overføre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
