Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
I Sommeraftnen, snart i lystigt Selskab
Og snart alene med en Bog i Haanden;
Nii fraade dine Bølger vildt med Skum
For Kastevindens Stod. Ei meer paa Bænke11
Jeg hviler mig nu ved Din Bred som før:
I Haven langtfra hører jeg Din Brusen.
Det er mig som igaar, da her jeg stod
En deilig Juniaften. Hist i Lunden
Var Bordet dækket til et landligt Maaltid:
Fra Marken kom en Dtift af Ho, og Larken
Sang sødeligt sin Aftensang i Skt)en.
Med skjønne Piger gik jeg op paa Høien,
Hvor Asketroeer skygge, og vi loe
Og søgte Lignelser til Skyerne;
Og alt som saa vi spøgte, Aftenroden
Udfolded sin uendelige Pragt:
Fra Solen gjennem Luften strakte sig
En Vifte liig af Guld; det var som saae
Vi gjennem Himmeriges gyldne Porte,
Og Alle taug, udødelige Laeiigsler
Gik gjennem Hjerterne. Vist aldrig glemmer
Jeg dette skjønne, flygtige Moment!
—— Hvo skulde see paa denne Himmel nu,
Det er den samme? Vilde Skt)er ile
I sorte Masser frem med Hagl og Kulde
Og stærke Vindstød. Det er Vintrens Børn
Ret som uhyre Svampe svulme de —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
