Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Junkeren til Agersbøl - II. Hvorledes det gik Rudbæk i hans Ægtestand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
af hans Fjende, just som han tilgav ham, forbitrede
Skytten.
„Naa, saa kan I da ikke lade Eders Ondstab fare,
hvor ussel og elendig I end er bleven," raabte han og
traadte et Skridt tilbage. „Bed da en Ben til Gud-
fader, Rudbcek Due! for nu er din Time kommen!"
Rudboeks Ansigt antog en blygraa Farve, medens
Jes endnu gjorde et Skridt tilbage; han hcevede Bossen,
men trykkede ikke af, thi han saae Rudbcek styrte bort fra
Troeet og med en vild og dyrisk Latter springe omkring
paa Jorden.
„Dit Tossehoved!" raabte han til Jes, „Du kan
jo ikke skyde mig, jeg har vceret klogere end Du, se
blot her, lille Jes! se, under min Vams har jeg taget
et Brystharnisk paa, det holder for Skud, hvad vil Du
mig saa?"
Han rev Vamsen op, og den hule Lyd, Jernet gav,
idet han flog paa det, tilkjendegav, at han talte Sand-
hed. Den Ulykkelige behovede imidlertid ikke lcenger
denne Rustnings Beskyttelse. Jes saae Vanvidets Ild
lyse ud af hans forvildede Blik, hans Loeber vare be-
doekkede med Skum, og han voeltede sig omkring paa
Jorden under hoie og uartikulerede Skrig, imellem disse
lod hans skogrende Latter, og i de enkelte Oieblikke, han
gispende og stonnende snappede efter Luft, vedblev han
at opfordre Jes til at se, om han kunde trceffe ham.
Skytten stod nogen Tid raadvild og betragtede den
ulykkelige Herremand. Derpaa syntes han at have fattet
en Beslutning. Han lofte sit Torkloede af Halsen og
gik hen til Rudbcek.
„Det er bedst, at I kommer hjem," sagde han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
