Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Undermaaleren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
„Den lille Jens Undermaaler!" hviskede Gregers
atter, ligemeget forskroekket og ydmyget ved Tanken om,
at se sig fortromgt af en i hans Dine saa ubetydelig
Medbeiler.
„Ja!" vedblev Fruen, som moerkede, at hun havde
fundet det rette Middel til at opflamme Gregers’ Iver
for hendes Interesse. „Han kjender ham vel nok, siden
det er Jens, der hver Nat gaaer og skyder os Dyrene
bort i Skoveir, uden at Nogen hindrer ham deri."
Nu kunde Gregers ikke holde sig lomger. Hari
sprang op fra Bomken, hans Oine funklede, og hans
Stemme skjoelvede, idet han raabte:
„Fruen maa skjende paa mig arme Mand, saa
meget som Hun vil, for Hun er mit Herskab, og jeg
rnaa skikke mig deri, men Hun maa ikke sige, at saa
elendig en lille Tingest som Jens Undermaaler skulde
nyde den Voerdighed at blive min Eftermand og Herskabs-
skytte her paa Gaarden, det er mere end jeg kan taale.
Saasnart jeg nu faaer spist det lille Korn Mad, jeg har
tilbage, gaaer jeg paa Minuten tilskovs igjen, og hvis
ellers Vorherre blot har ladet gro saa stort et Stykke
Vildt derinde, som en Rendekugle kan sidde fast i, skal
jeg bringe det herned i Kjokkenet. Enten skal det ske,
eller ogsaa vil jeg lade mit Liv!"
„Ja, ja, min gode Gregers!" svarede Fruen smi-
lende, „lad mig se Han gjor sig Umage, saa gaaer det
nok. Bringer Han mig et godt stort Dyr til i det
seneste imorgen Middag, skal jeg gjore Ham en glad
Mortensaften, hvis ikke, saa faae vi at lade gaa Bud
ned bag Mollen efter Undermaaleren.
Da Gregers vandrede tilbage til Skoven, vidnede
de dybe Furer i hans brede Pande og hans sammen-
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
