- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
171

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171
spire, men gjengivet af hende fremstod det modtagne
bestandig i en stjonnere og mere forordlet Form, med
faa eiendommelige og fortryllende Enkeltheder, i en
uudtommelig og afvexlende Rigdomsfylde, som mang-
foldiggjorde og forogede dets Betydning. Hun lignede
Feen i Eventyret, under hvis Fodder Jorden gronnedes,
og i hvis Haand alt blev til Blomster, eller Rosenolie-
glasset, der meddeler enhver Substants, hvormed det
fyldes, noget af sin Duft.
Idet han altsaa, med hele sin sydlandste Naturs
Styrke, optog alle de Egenskaber, Echenoque udfoldede
for ham, maatte hun, som han den forste Aften sagde,
nodvendig blive den Genius, der paavirkede enhver af
hans Handlinger. Det var hende, han knortede for,
idet han tilbad Madonna, det var hende, han vilde for-
herlige, ligesom Raphael har tvunget tre Aarhundreders
Sloegter til at knorle for Billedet af Fornarina. Gjen-
standen for Samtalen idag var den samme som bestandig
for, trorttende og ligegyldig for alle Andre end netop
hende, ligesom man kun ved at befinde sig i det rette
Forhold til et Prisma er istand til at opfatte Skjon-
heden i dets Farvestraaler. Hele hans Veltalenhed
lignede desuden en Kvindes, den laa ikke saa meget i
Ordet som i Udtrykket, i Stemmen og i Blikket.
„Hvor Du er bleoen bleg og sorgmodig," sagde
han efter en Pavse. „Du maa altsaa have lidt ligesaa
meget som jeg."
„Tal ikke derom, jeg beder Dig, Diago!"
„Nei, Du har Ret, lad os tale om Lykken, det vil
sige om Fortiden, om vort Samlivs Helligdage, da et
Straa, en Blomst, et Insekt var nok for os til en time-
lang Samtale, da vi levede i vor egen rige Verden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free