Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 8. Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner forraade ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MS,
derved vinder jeg endnu mindre, siden det kun anuaaer
en Krigsmand slet at lade sig lokke i et Baghold af en
suglefri M and som D u ."
Med disse Ord tog Capitain Kernbok sine Pistoler i
den ene Haand og rakte dem med bortvendt Lob til Svend.
Gjongen stak dem i sit Boelte.
„K an voere, D u kommer til at fly mig dem tilbage igjen,
hvis jeg bliver ilive saa lornge," tilfoiede han smilende.
,,Ak ja, C apitain!" svarede Svend i den samme Tone,
„Lykken skifter. Jeg forstaaer ellers nok, hvad I mener,"
lagde han til. „N u for lid t siden fortalte I , at Eders Folk
laa nede ved Rekinde og Ullerslev, kanske de have gjort
sig en Gang i det klare Maaneskin, for da jeg kom nedad
Veien for, tyktes det mig at se en Moengde morke Skik-
kelser mylre ud af Skoven; de droge over ad Orremands-
gaard til, og derfor var det godt, vi ikke gjorde Larm
nu nys ved at skyde vore Pistoler af. Lad os voere op-
rigtige, min Herre Hovedsmand! I overgav Eder saa
villig, for at I om lidt kunde tage Opreisning igjen.
M en jeg holder for meget af Eders Selskab til at skilles
saa hurtigt, og vi ville se at hitte en Vei, hvor vi kunne
voere i Ro for Krigsfolkene."
Capitainen svarede ikke, men hans S m il forsvandt,
medens Svend talede. Han spoendte Sabelen fra L>iden,
da Svend lagde sin Haand paa hans Arm.
„Behold kun Sabelen, Capitain! I giver mig for
meget at boere paa; siden en Pistol roekker loengere end et
Svoerd, toenker jeg ikke, I gjor mig Fortroed, og det er
kun de Feige, man ikke lader beholde noget Vaaben."
Derefter traadte Gjongen hen til Siden af Kernbok,
og denne fulgte ham ad en Vei, som lob i en skraa Ret-
ning ind i Skoven og modsat den, fra hvilken de nylig
vare komne.
102
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
