Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 25. En afbrudt Duel - 26. „Høit at klyve, dybt at falde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
Kernbok blev staaende alene tilbage.
D a I b var kommen et Stykke Vei bort, standsede
han, vendte sig om og raabte:
„ I har lovet hende en kjon Begravelse, C apitain!"
„J a , og I veed, jeg pleier at holde mine Lofter,
Vagtmester!" svarede Kernbok.
Maanen kastede sit Lys over Ib s smilende og til-
fredse Ansigt, medens han gjentog for sig selv:
„Vagtmester! Nu kalde alle Folk mig saaledes!"
Lidt efter forsvandt han i den morke Skygge, som
dannedes af Trceerne, hvor Skoven begyndte.
Fra Vinduerne havde de fremmede Officerer med en
levende Sjceleangst seet og tildeels hort, hvad der var
foregaaet ude paa Broen.
26.
„Hsir at klyve, dybt at falde."
Med det begyndende Foraar floi Rygtet om Freden
overalt igjennem Danmark. I M a rts Maaned indskibede
K arl Gustav sig t il Helsingborg. Det blev overdraget
Rigsadm iral Wrangel at fore de svenske Tropper bort
fra Sjcelland; men endnu for denne Befaling kunde fuld-
bringes, bragte Erik Dalberg, Karls Fortrolige, et hem-
meligt Budskab, som paalagde ham at standse med In d -
skibningen og soge Paaskud til at beholde Krigsfolket t il-
bage. Wrangel adlod, og nogle Rytterregimenter, til
hvilke vor Bekjendt Manheimer horte, lagde sig i Kvarteer
i Vordingborg. M an var ikke forlegen for at finde Grunde
til at retfcerdiggjore denne Adfcerd. De svenske Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
