Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dronningens Vagtmester - 3. Moder og Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
ham, traadte hun hen til ham, lagde sin Haand paa hans tz
Arm og udbrod med en blod og frygtsom Stemme:
„M isforstås os ikke, Moder mener kun, at Gjemmet tZ
tillige indeholder vore Familiepapirer."
„M in kjcere D atter! jeg meente kun, hvad jeg sagde,
jeg formoder ogsaa, at jeg er istand til at gjore mig til- -l
strcekkelig forstaaelig for Manden uden din Hjoelp."
Karen tav, Tsarerne sitrede i hendes Dine. End- ->
j
fljondt hun fra nu af ikke blandede sig i Samtalen, ud-
trykte disse skjonne Dine dog et saa forstaaeligt Sprog, >
g
saa megen Frygt, saa megen Opfordring til Overbcerelse, ^
at Svend satte sig rolig ned og vedblev at stirre ubevoe- -L
gelig frem foran sig, medens Fru Elsebeth tilfoiede:
„Jeg indseer i Sandhed heller ikke, at der skulde o
<
j
kunne ligge noget krcenkende i, hvad jeg sagde; i saa oo
Fald modbeviser min Handling mine Ord, idet jeg ufor- -7c
beholdent vover at betro denne Velfcerdssag til en saa oo
fremmed Person som Eder."
Svend soer sammen ved denne M rin g, hans Oine M
modte Karens, hun betragtede ham med sit bonlige Blik, A
med dette blide S m il, som om hun troede, at han fluide
hente M od deraf til at taale. Han svarede ikke, lagde sh
blot Haanden paa sit Hjerte for at doempe dets heftige Zgj
Slag, boiede sig og vedblev at lytte.
Medens Fru Elsebeth talte, blev Doren aabnet, og go
I b traadte ind i Vcerelset, uden at man syntes at loegge 7gx
Moerke dertil. Da Karen lidt efter saae ham, reiste hun nu,
sig, gik hen til ham og udbrod:
„M e n hvor bliver I dog af, Vagtmester? V i ve n te ’M
jo paa at bevidne Eder vor Tak fra sidst."
I b vovede ikke at modtage den lille Haand, Karen Kaas soo
rakte ham; hans hoie Skikkelse bevoegede sig ubehjælpsom moi
frem og tilbage under dybe og gjentagne Buk. Undseelig M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
