Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Om jeg holder af ham, hviskede Ing e r, medens
hendes straalende Orne gjorde ethvert S v a r overflodigt
og soenkede sig for det skarpe B lik, hvormed han saae
paa hende. Ak, Hervert! jeg har aldrig holdt af nogen
Anden end Offe; fra den fsrste Dag v i modtes har han
boet i mine Tanker.
H ar han det? sagde Hervert.
Husker D u ikke, naar D u kom ned til Proeste-
gaarden og horte mig le og synge, saa spurgte D u,
hvorfor jeg var saa glad. Det var hans S kyld; og
naar jeg sad derinde og saae ud ad Vinduet, saa spurgte
D u, hvad jeg toenkte paa. Det var ham jeg loengtes
efter. Jeg troede ikke det var m uligt at holde saameget
af et Menneske.
Det er som det bor voere, sagde Hervert.
Jeg turde blot ikke sige det t il Nogen, folede
hun til.
D et behoves ikke heller, man kan holde meget af et
Menneske uden at sige det.
In g e r betragtede ham forbavset. Hvad fattes D ig?
spurgte hun. D in Haand ryster jo, og D u er bleg som
en Dodning, saadan som idag har jeg aldrig for seet
D ig . D u taler venlige Ord til Offe og mig, men det
er noesten som D u ikke ret gloedes over vor Lykke.
B ryd D ig ikke om m it Ansigt, lille In g e r, jeg har
havt nogen Modgang af og til, det soetter Mcerke. Gaa
D u kun hjem t il Proestekonen med Offe. Jeg skal handle
for Jer saa godt jeg kan. Inden to Dage v il der vist
ske noget nyt paa Ulvborg. Med disse Ord vinkede
han ad hende og gik ind i Skoven uden at loegge mere
Moerke t il dem. Offe vilde takke og rakte ham Haanden,
Hervert saae det ikke. In g e r blev staaende. Hun begreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
