Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
N aar Ingen saae det, legede han med Barnet, satte sig
ned paa G ulvet og sang for det. In g e r stod udenfor
og kiggede igjennem en Sproekke i Doren, Herverts Rost
lod doempet og sorgmodig som en Ligsang; naar hun
kom ind igjen, sang han ikke mere.
Jeg har dog gjort noget godt, sagde han en Aften,
da han kom hjem t il Mammen. De T o ere lykkelige.
M am m en rystede paa Hovedet. De T o ere ogsaa
de Eneste, D u ikke har faaet Lov t il at raade over,
svarede hun.
Hvad nu H r. G ilge angik, da lod det til, at hans
Omstcendigheder vare blevne bedre i det sidste Aar. Ingen
kunde fatte Grunden, han tog sig ikke mere for end han
pleiede, blev liggende hjemme paa Bcenken om Dagen
og bladede i en Kronikebog, eller drev omkring hos sine
Bekjendte, hvor der var noget nyt paafcerde. Han havde
kjobt sig et stort Stykke Land oppe mellem Nissum og
Huusby, ud t il Vesterhavet, fortalte Soren Hyrde. Sand
og K litte r tilhobe, hvorpaa der ikke kan gro noget.
S aa har han dog altid Strandingsret, sagde Hervert.
Hvad v il det sige?
D et er Ret t il at beholde alle de strandede Skibe,
som drive iland paa hans Grund uden levende M ands
Medfolge. N u skete der hyppigt Strandinger mellem
Nissum og Huusby, det antog Nogle for Aarsagen til
hans Velstand, Andre sagde, at M unk forstrakte ham
med Penge. Ingen vidste noget bestemt herom.
En Aften drog Hervert og Jorgen M unk hjem fra
Poulstorp. Jeg er ilde faren, sagde H r. Jorgen, efterat
han loenge havde redet og grundet i Tavshed, det nytter
ikke, at jeg tier med det. D er er bestemt noget iveien
med m in Svigerson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
