Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Altaiværkernes nærværende Tilstand og Historie. — Museum og Smeltehytte i Barnaul. — Methode dersteds. — Slangebjerget. — Udflugt til Steensliberiet Kolywansk. — Sølvgruberne Riddersk og Krokowsk. — Ustkamenogorsk. — Syranowsk. — Kamentschtschikes. — Varme Kilder ved Berels Udspring. — Besøg i den chinestske Forpost Baty. — Bechtarminsk, Tilbagereise paa Irtysch til Uslkamenogorsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ligner en uhyre indre Borggaard. Talrige Kilder udvælde af
Klippen, og forene sig til en lille Elv, hvis smalle Leie er den
eneste Vei, ad hvilken man kan komme ind i denne indesluttede
Dal.”
Den venstre Irtyschbred beboes af nomadiserende Kirgiserhorder,
der imidlertid ogsaa streife om paa høire Bred. Man kom
forbi flere af deres „Kuler”, saaledes som de i Fællesskab omdragende
Samfund kaldes; i deres Nærhed var Jorden hist og her dyrket,
og fordetmeste tilsaaet med Hirse, der overalt stod godt, fordi
Kirgiserne anvende Vanding og til den Ende gjennemskjære deres Agre
og Enge med Kanaler.
Baty, Reisens Maal, ligger ved Irtysch, eller rettere paa begge
Sider af Irtysch; Besætningen laae i kirgisiske Jurter, der
uregelmæssigt vare opstillede mellem hverandre. En saadan Jurte bestaaer
af et cirkelrundt, lodretstaaende omtrent mandshøit Trægitter, paa
hvilket der er befæstet Sparrer, som løbe sammen foroven og danne
en afstumpet Kegle, der omtrent er ligesaa høi som selve Gitteret;
indvendig støttes Taget ved Stænger, og foroven ere Sparrerne
fæstede til et rundt Træbaand, hvorved der dannes en Aabning for
Røgen. Det Hele er tæt beklædt med Filt; mod Øst er der en
Aabning, for hvilken der hænger et pynteligt udsyet Filttæppe;
høist sjeldent, og kun hos meget rige Kalmuker seer man Trædøre.
I det Indre ere næsten alle Jurter eens; tilhøire for Indgangen
findes et stort Læderkar, paa Kalmukisk Turssuk, næsten af Mandshøide,
der ved en Stang er fastgjort til Jurten; det er fiirkantet,
undertiden ogsaa aflangt og indknebet paa Midten; en Stang over
en Favn lang er stukket deri, det øverste Rums Aabning er tildækket
med en ugarvet Dyrehud, og paa det nederste Rum, der er mindre,
er der anbragt et Hul med en Tap i. I dette Kar hældes det daglige
Melkeforraad, ligemeget hvad det er for et Dyr der er blevet
malket. Mælken bliver meget hurtig suur, fordi Karret aldrig
bliver vadsket reent, og altid indeholder sammenløbet Mælk. Har nu
en Jurtebeboer eller en Gjæst intet at bestille, saa gaaer han hen
til Turssuken og rører i den med den omtalte Stang, indtil han er
træt. Denne sammenløbne ostede Melk udgjør Kalmukernes Hovednæring,
og den er ikke saa ildesmagende, som man skulde tro, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
