Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 6
ATHEN UNDER PERIKLES.
emnet for hans skrifter. Han blev kvindernes
fremstiller — samtidig deres forsvarer og deres anklager.
De tidligere digtere havde tegnet mange skjønne
kvindeskikkelser, men i det hele og store ansaa de
kvinden som mændenes tjenerinde.
Det bør sig manden udenfor at herske,
men kvinden sidde smukt og stille inden hus —
heder det i Æschylos’ »De syv mod Theben«. Og i
Sophokles’ »Ajas« siger helten til sin hustru Tekmessa:
Kvinde! Taushed er kvindernes pryd.
Euripides lod det smukke kjøn spille en mere
fremtrædende rolle. Han lod dem tale, som de fandt
for godt, han lod dem leve, som de vilde, han lod
dem hævne sig med sin hele lidenskab. Medeia
præker ligefrem moderne kvindeemancipation; hun
klager over kvindens retløshed i ægteskabet og fordrer,
at hustruen ligesaavel som manden skal kunne forlange
skilsmisse. Naar man betænker, at disse doktriner
endnu i vore dage vækker modstand, saa kan man
forstaa, at de vakte raseri i oldtidens Athen. Havde
ikke Aspasia værnet om kvindernes ret, og havde
ikke digteren staaet under Perikles’ beskyttelse, saa
var Euripides vistnok øieblikkelig biet landsforvist som
samfundsfiende.
Hadet til den nye retning vendte sig snart til
personlig forbittrelse mod dens repræsentanter. Der
skumledes om fordærvelse af ungdommen, der hviskedes
om aabenbar vantro, der skreges op om idealernes
forfald. De mange rygter slog ud i bestemte anklager,
og i løbet af faa aar blev man i Athen vidne til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
