- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
166

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166 de italienske stormestere.

fik han føie, hvor tungt det er at stige op ad andres
trapper og hvor bittert fremmedmands brød smager.

I de første aar deltog han ivrig i det politiske liv
og forsøgte flere gange sammen med andre eksilerede
at gjenerobre fædrenestaden. Men det mislykkedes, og
han tabte fortrøstningen. Han begyndte at længes
efter fred — fred . . .

Overalt saa’ han splid og tvedragt, partifanatisme
og egenkjærlighed. Bror stod mod bror og søn mod
far. Intetsteds var der tilfredshed, intetsteds ro. Den
hellige søndagsstilhed fattedes. I hans eget indre var
der en evig jagende, rastløs tvil — tvil paa verden,
tvil paa kirken, tvil paa sig selv. I smertelig sjælevé
klamrede han sig til mindet om den deilige Beatrice,
og i hende saa han, som fra et fængsel, al verdens
jubel og salighed.

Men landflygtigheden og det ydmyge liv paa naade
ved fremmede herrers tafel kuede ikke adelsmanden i
ham. Han blev ingen bukkende hofdigter. Der steg
heller en ubøielig trods op i ham, og hans aand
staal-sattes i stolthed. Dybt religiøs, som hans natur var,
eiede han fordomsfrihed nok til at sætte paven og
alle hans trælle paa deres plads — i det dybeste
helvede. Paa det politiske omraade saa han som i en
taage konturerne af et idealt fremtidssamfund aftegne
sig, et samfund, hvor den geisdige og den
verdslige magt fredelig og endrægtig gik side om side.
Overfor magthaverne i sin fødeby var han uforsonlig.
Han kalder dem med alleslags øgenavne og benævner
dem snart graadige ulve, snart listige ræve. Men han
havde vistnok alligevel vendt tilbage fra sin landflygtighed,
hvis betingelserne ikke havde været saa ydmygende,
som de var. Fire aar før han døde — da havde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free