- Project Runeberg -  Den europæiske litteratur i kulturhistoriske billeder /
299

(1896) [MARC] Author: Erik Lie
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REN AISSAN CENS MÆND.

299

Lorenzo, men saasom han aldrig havde sét, at
prinsesserne i romanerne bar almindelige hverdagsnavne,
saa døbte han hende i sin fantasi Dulcinea da Toboso.

Don Quichotte var af et forunderligt udseende, og
man kan nok tænke sig, at landsbyens indvaanere spærrede
øinene op, da de saa hans lange, kantede skikkelse,
udstafferet paa denne maade, ride afsted. Men snart var
vor helt langt ude paa markerne og ude af synsvidde.

Hen paa aftenen kom han til et værtshus, som i
hans eventyrfyldte fantasi straks forvandledes til en
ridderborg med taarne og faldbroer og voldgrave. Idet
han nærmede sig, hørtes svinehyrden inde i
værtshusets baggaard at støde i et bukkehorn; dette antog
Don Quichotte for at være et signal fra borgens
udkigsvagt, og han nærmede sig derfor i god fortrøstning om
at finde en venlig optagelse. Udenfor værtshusdøren
stod tvende piger. Til dem henvendte ridderen sig med
følgende tale: »Beroliger jer! Eders naadigheder har
intet at frygte. Ridderskabets love forbyder mig at
fornærme eller krænke nogensomhelst; de foreskriver
mig tvertimod at være de svage til hjælp og de
undertrykte til støtte.«

De unge piger satte store øine og forstod ikke et
ord af hans tale. I dette nu kom værtshusværten, der
ved første øiekast holdt paa at sprude ud i latter ved
synet af den mærkelige skikkelse. Men han beherskede
sig og sagde: »Naadige ridder, behag at træde indenfor.
Vistnok har jeg ingen seng til Eders raadighed, men
alt, hvad der ellers hører til et værtshus, findes i
overflod.« Don Quichotte svarede: »Ædle borgherre! Jeg
har ikke store fornødenheder. Mine vaaben er mit
smykke, og kamp er min hvile.« »I saa fald,«
bemærkede værten, der høilig forundrede sig over at blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:16:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eurilitt/0313.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free