Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REN AISSAN CENS MÆND.
311
fra Madrid. Hans staute krigerskikkelse var noget bøiet,
og haaret var hvidt som sne.
En dag — en vaardag — i 1616 finder vi ham
ridende paa landeveien ind til Madrid. Han følte sig
uvel og vilde ind til hovedstaden for at søge raad hos
en læge. Som Don Quichotte drog ind i Chimærernes
store land, saaledes reiste digteren afsted mod
helbredelse . . .
Da han var kommet et stykke paa vei, hørte han
trav som af et muldyr efter sig. Idet han saa sig om,
fo’r en student forbi ham paa et æsel. Men da denne
opdagede, at det var Don Quichottes digter, han havde
for sig, steg han af sit dyr og sprang frem mod den
gamle mand. »At det dog skulde times mig at faa
den store Cervantes at se!« raabte han med udstrakte
hænder. »Du er Spaniens ære, Du er musernes glæde!«
Cervantes tog det unge menneske i sine arme og
svarede: »Hør paa mig. Jeg er hverken Spaniens ære
eller musernes glæde eller noget af det, I der siger.
Jeg er ret og slet mig selv — Cervantes. Sæt Eder
nu op paa æslet igjen og lad os følges resten af
veien!«
Langsomt drog de saa videre, og digteren kom til
at nævne sin sygdom.
— Det er vatersot, I lider af! udbrød pludselig
studenten. Det eneste middel er saa meget som muligt
at afholde sig fra enhver slags drikke.
— Jeg har hørt mange sige det samme, svarede
Cervantes. Men jeg er ikke skabt for at lægge baand
paa mig. En af mine glæder er at spise og at drikke,
naar og hvormeget jeg selv vil. Derfor føler jeg, at
mine dage er talte og at døden er nær . . .
De to ryttere var nu lige ved byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
