Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 56 —
streifet han de gode Dage paa Ski, overalt paa det
uvisse og ukjendte.
Av og til kunde han ogsaa stoppe paa
Lang-vattensæteren nogen Døgn.
Siden malte han efter Erindringen hvad han saa
og ofte syntes han disse Studier fik større Charme
og Helhet, de undgik en Overflødighet av
uvedkommende Tilfældigheter.
Saa kom endelig Sommeren til Bygden, og Vaaren
maatte flytte viclre tilfjells. Sætrene var befolket
og Ørretten vok i Kulper og Tjærn.
Den lille Lærke graa hadde nu længe sjunget
over brune Tuver og hvitblommete Multemyrer.
De smaa Gjætere møttes ved Beitegrænserne,
byttet Niste og bygget Ovne, og brændte saa den
blaa Røk jaget Klægg, Fluer og alskens Unaa fra
Buskapen, som krinset sig til Hvile under
Middagssolens Stilhet.
Sat han saa om Sommerkvelden i Fjeldet ved
sit Staffeli og hørte Gjæterjentens milde Lokk
stige over Vidderne, var det hans Stammes Kauing
som tonte igjen, den samme som den jotunrædde
unge Mor hadde samlet Buskapen sin med omkring
Boplassens laage, torvtækte Steinlæger.
Og Holmnatten og Donkeliaasen svarte med sit
bløte Ekko nu ikveld, som dengang i Tidernes Gry.
Stærkere end nogensinde følte han da
Slægt-kjedens Ringe bli til en Lænke, som bandt ham til
Racens Længsler, til alt som var og er dette Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
