Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 85 —
Han tændte Lyset, for der var mørkt som Natten
deroppe.
Og her, en Rose fra din Have!
Ja min Have, nu gaar min gamle François
dernede og klipper alle Rosenknopperne for at sende
dem til Paris — jeg er nemlig litt Forretningsmand
ogsaa — men de utsprungne faar jeg.
Saa pynter jeg op mine Stuer med dem.
Hun sat længe stille over en Tanke, kanske en
Erindring —
Du Even, vil du ha en Claude Monet av mig,
en jeg selv maler ivinter; tykt malt, tindrende,
glitrende ?
Det er Haven med svære alvorlige Oliventrær og
glindsende Magnolier.
Paa den vaargrønne Plæn foran Villaens hvite
Marmorveranda springer Lillegut, Solflekkerne
danser som Sommerfugle om hans guldgule
Lokker.
Middelhavet som en blaasort Gru av Dybde
skimtes mellem Løvet.
......han er klædt i terrakottarød Fløil og,
ja hvad syns du?
Hun tok hans Haand og blev ved at se ned.
Og paa Trappen sitter jeg og ordner Blomster i
en stor Krystalskaal, for vi venter — ham!
Aa om jeg hadde faat været Mor til en saan
liten Lillegut, Even? Som lignet dig.
Men nu har jeg ingen anden, og du er Ongen
min; hun drog ham ind til sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
