Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 233 —
laa fyldt med Skaadde og lignet en Fjord som
bugtet sig ind fra det aapne Hav langt derute.
Der laa nn Andresnatten som en svart sjøvasket
Holme.
En skulde næsten tro Raamannsæt hverken
hadde Størhus eller Laave og Fjøs, hvisket
Torgun, da de varlig, for ikke at uro, passerte
mellem de to Stuebygninger der stod skaaddefrie og
liksom tæt ned mot Fjordkanten.
Flagstangen raget skjæv op som Masten fra et
sunket Skib.
De var kommet gjennem Teigegaardenes
Heim-kjyrhagar og vilde friste at slippe sig ned
Rote-vassjuvet og over Elven, saa tjente de mindst en
Times Gange paa ikke at ta om Haugen, nedom
Storveien og Broen.
Det trange dype Juv gik ind som en Arm
fra Taakesjøen, saa det mørknet eftersom de dukket
under og lydligere hørte Elvesusen.
Der var en Overfrodighet av gule og rustbrune
Bregner og Bringebærkrat; i Bergskortene stod
endnu høie Neg av saftigt grønt Gras.
Nei skulde du ha set Maken, her skulde det være
jilt at grase til Kua!
Og Even husket den St. Hanskvællen og Fiske-
O o
turen hernede, da hadde hun ogsaa smilt og sagt
det samme.
Elven gik strid og bred, saa de maatte kaste op
en Steinhaug mit uti, for tørskodde at slippe
over.
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
