Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—21—
. Efnnende som den skjønneste Perle, baskede med
siUO Vinger Leven paa Mantem og Anmo-
plth der ellers et saa sko, stod og nikkede ened—
’ Hovedet, ligesom den dgsaee vilde lege med.
Nu kom Pakadisets Fee; hendes sledee
sstlalede som Solen, og hendes Ansigt var
Midt, som en glad Moders, naar hun eet et
tMellg over sit Barn. Hstn var saa ung og
smuk, og de deiligste Piger, hver med en lysende
skinne l Haaret, fulgte hende.
Dstenvlnden gav hende det skrevne Blad
« M Fugl Phonln «og· hendes Dine suntlede as
Isdez hun tog Pelndsen ved Haanden og
Et ham lnd l sit Slot, hvor Meggene havde
siddet-, som det pragtlgste Tullpandlad« holdt
Mod Solen, Lostet selv var een stor straalende
Ava og io meee man stirrede op l den, desto
Mkt sontes dens Meget-. Peindsen traadte hen
Vinduet og saae igjennem eenas Rudetne,
faae han Kundskadeno Tro med Slangen, og
dM og Eva stod toet derved. »Cte de ikke
Fssntl« spurgte han, og Feen smilede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
