Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bolig«. Han selv slap, under Trængsel og Puffen,
lykkelig ind i Templet ad Ilovedporten, for skikkelige Folk;
han fik sin Skjærv af Lykkens Gaver; men saa kom
Avind og viste ham, at Andre havde faaet Mere, siden
Frygt og gabende Kjedsomhed, som bragte ham selv til
at gabe. Pludselig fik han Øie paa Bjergtoppen med den
»evige Lyksaligheds Tempel«, og nu begyndte Alt
omkring ham lidt efter lidt at fordunkles; kun Frygt og
Kjedsomhed kjendte han igjen; Eusebia viste sig for ham,
han styrtede hen imod hende — og dermed vaagnede han.
Det Hele er en omhyggelig gjennemtænkt Allegori, udført
i Prosa, nogenlunde kortfattet. Ewald havde nedskrevet
den for sig selv, »blot for Tidsfordriv«, men syntes godt
om den og viste den til gode Venner, som bragte den
videre. »Lykkens Tempel« blev i Januar 1764 indsendt
til Smagsdommerne i Selskabet til de skjønne
Videnskabers Forfremmelse, det blev »med skyldig Følgagtighed
temmelig tidt ombygt«, men blev da tilsidst fundet
værdigt til at trykkes i Selskabets Skrifter og skaffede den
unge Forfatter Velyndere, der fik en blivende Indflydelse
paa hans Fremtid som Digter. En af dem var
Conferents-raad Carstens, hans Ven og Raadgiver og Beskytter
indtil det Sidste.
Efter et saa uventet Held i Digtekunsten begyndte
Ewald at fatte den Formodning om sig selv, at han vel
kunde være »et Geni«. #Han var det allerede i den
dobbelte Betydning af Ordet. Fra den Tid af, da han var
bleven »uenig med alt det, som man kalder timelig
Lykke«, høre vi — samtidig med den ulmende Digter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
