Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at passe paa, at ingen slap ud; selv lob han ind i Loftet, tog sig
Vaaben, og draebte alle dem, som var derinde.
Der fik de sig alle en fuldstamdig Rustning hver. Aake gik
derpaa hen og lukkede op en Lem i Gulvet og sagde, at de skulde
gaa ned i Underskemmen. De tog Lys med sig og gik; der
havde Bonden sine Gjemmer, mange Kostbarheder og meget S0IV.
Msendene tog hver sin B0r, Egil tog en stor Mjodkande under
Armen.
Ude i Skogen stansede han og sagde: ¿Dette er en daarlig og
lidet krigersk I’$rd. Vi har stjaalet Bondens Gods, uden at han
ved af det. Den Skam skal vi aldrig lade staa paa os. Nu skal
vi drage tilbage til Gaarden og lade dem vide, hvad der er
paa-ferde.« Alle talte imod og sagde, de vilde ned til Skibene. Da
lagde Egil Mjodkanden ned, satte paa Sprang og löb tilbage til
Gaarden. Her saa han, at Tjenestemaendene gik fra Ildhuset og
ind i Stuen med Fade. I Ildhuset var en stor Ild med Kjedlerover,
og der gik han ind. Der laa store Tommerstokker, som braendte
paa vanlig Vis fra den ene Enden og indover. Egil greb en Stok,
gik hen til Stuen og skjod den bramdende Ende ind under
Tag-skjaegget og op i Na;veren, saa det snart fakkede. I Naerheden laa
der noget Ved, og det bar han hen foran Stuedoren.
De, som sad ved Drikken, vidste ikke Ordet af det, fsrencl Luen
stod ind af Taget. De lob hen til Doren, men her var det ikke
greit at komme ud; Veden laa iveien, og Egil stod Vagt ved Doren
og draibte de fleste. Bonden spurgte, hvem der raadede for Ilden.
»Den raader for Ilden,« svarte Egil, »som du mindst tamkte det
om igaarkveld, og ikke skal du bede om at faa din Ryg stegt mere
end ved denne Ild. Mygt Bad skal du faa for den myge Seng, du
a;tledc mig og mine Folgesvende. Jeg er den samme Egil, som du
lod laenke og binde til Paelen i det Hus, I laaste saa forsvarlig; nu
skal du faa den Lon, du har fortjent.« I det samme vilde Bonden
’iste sig ud i Morket, men Egil stod i Naerheden og hug ham
Bane-hug og mange andre med ham. Det varede ikke laenge, for Stuen
var braendt og faldt sammen, og de blev drsbte, de fleste, som
var inde.
Nu gik Egil tilbage til Skogen, hvor han fandt alle sine
Folgesvende, og de gik sammen ned til Skibet. Mjodkanden, som han havde
taget, sagde han, han vilde have forlods af Godset; den var fuld af
Solv. Thorolv og hans Mand blev meget glade, da Egil kom.
Senere reiste de til Kjobstaden Lund, som de braendte. Da
Vore Faed res Liv. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
