Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at komme ud for den Karen oftere, og dermed er han ude af
Sagaen.
Da Grette havde vaeret to Vintre paa Fagraskogsfjeldet, för han
videnom og led meget ondt. Tilsidst kom han til til Gudmund den
masgtige paa Modrevoldene og bad om Hjaelp hos ham. Men han
svarte, at det gik ikke an for ham at tage imod ham. »Det eneste,
du har at gjore, er at finde dig et Sted, hvor du kan vaere tryg
for Livet dit,« sagde han. »Ja, hvor skulde det vaere?« spurgte
Grette.
»I Skagefjorden ligger der en 0, som heder Drango,« sagde
Gudmund; »den er let at verge, for man kan ikke komme op paa
den undtagen med Stiger. Er du forst der og passer godt paa
Stigen, skjonner jeg ikke, at nogen kan komme dig tillivs hverken
med Vaaben eller List.« »Jeg skal prave paa det,« sagde Grette;
»men jeg er saa mörkrädd, at jeg knapt kan vaere alene, om det
saa gjéelder Livet.«
Det blev ogsaa slig, at han drog til Drango. Hans Bror Illuge,
som dengang var femten Aar, blev med. »Jeg vil folge dig, Bror,«
sagde han; »jeg ved ikke, om jeg kan vaere dig til nogen Nytte;
men det ved jeg, at jeg skal ikke lobe fra dig. saalaenge du er ilive.«
Da de skulde skilles fra Moderen, graed hun. »Gr$d ikke Mor,«
sagde Grette; »blir vi overfaldne med Vaaben, skal det ialfald
sporges, at vi var dine Sonner og ikke Dotre.« Dermed skiltes de,
og Brodrene drog omkring paa Besog til sine Fraender til udpaa
Vinteren. Saa för de til Skagefjord over Vatnskard og Reykjaskard
nedigjennem Saemundsli og Langholt. Ved Aftenstid kom de til
Glaumbo. Grette havde kastet Haetten bag paa Skuldrene; det
gjorde han altid i altslags Veir. Et Stykke fra Gaarden kom der
imod dem en Mand med et stort Hoved, lang og tynd og daarlig
klaedt. Han hed Thorbjorn, og gik under Navn af Glaum, sagde
han. Det var en Landstvyger, som ikke gad arbeide, en stor
Sladderhank, der gik som en Nar der omkring i Bygden. Han gav
sig ilag med dem og fortalte mangt og meget der fra Bygden til
stor Moro for Grette.
Paa Gaarden Reykjar boede en brav Bonde, som hed Thorvald.
Grette sagde, at han agtede sig til Drango og bad Thorvald om
Hjxlp. Bonden sagde, at Skagefjordingerne neppe vilde vaere glade
over hans Komme og snakkede sig unna. Saa kom Grette frem
med en Pengepung, som hans Mor havde givet ham, og da Bonden
saa den, blev han blidere, og han lod tre af sine’ Huskarle saette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
