Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Forliget var afgjort. Harald svarte, at han havde ondt for at
tro ham, men det blev dog saa, at de begge för til Jarlen og
stadfaestede Forliget. K it er dette drog Harald nord til Haalogaland;
men Sigmund og hans Fraende Thore med mange af deres Maend
blev hos Jarlen om Vintren i stor Kjaerlighed. Sigmund holdt sine
Maend godt baade med Kläder og Vaaben.
Nu er om Faeraingerne at sige, at Ossur Havgrimsson blev
hos Thrond i Gata, til han var fuldvoksen. Han var da en rask
Mand at se til og dygtig i al sin Faerd. Thrond skaffede ham den
bedste Bondedatter der paa Oerne til Kone og sagde, at de skulde
skifte Hovdingskabet over Oerne halvt imellem sig, og Ossur skulde
have den Del, som hans Far for havde havt, men Thrond
Bre-stes og Beines Del. Thrond sagde ogsaa, at det tyktes ham
rettest, at Ossur tog alt det Land og Losore, som Brodrene havde
eiet, til Bod for sin Fars Dod. Alt dette för frem, efter det
som Thrond lagde Raad til. Ossur havde nu to eller tre Gaarde,
forst sin Faedrenegaard Hov paa Sudero og dernaest Gaardene paa
Skuvo og Dimun, som var Sigmunds og Tliores Faedrenearv.
Faer-oingerne havde spurgt, at Sigmund var bleven en navnkundig
Mand, og gjorde store Tilrustninger mod ham. Ossur lod gjore et
Virke ’) om Gaarden paa Skuvo og sad der den meste Tid. Skuvo
er saa brat at komme op paa, at den let kan verges; der er kun
en eneste Opgang, og saa siger Maend, at den aldrig kan vindes
med nok saa stor Folkestyrke, om der er tyve eller tredive Karle
til at verge den. Naar Ossur för mellem sine Gaarde, havde
han tyve Mand med sig, men hjemme paa Gaarden havde han
altid tredive Mand med Arbeidsfolkene. Ingen Mand var saa
masg-tig paa Faeroerne som han naest Thrond. Det meget Solv, som
Thrond fik paa Halore, gik aldrig op; han var den rigeste af alle
der og raadede nu som for for alt paa F.eroerne, thi Ossur var
langtfra saa slu som han.
Nu siger Sigmund til Haakon Jarl, at han ei vilde gjore flere
Vikingefarter, men soge ud til Faeroerne; »jeg vil ei laengere,« sagde
han, »hore Haansord af Folk, fordi jeg ei har hevnet min Far.«
Han beder Jarlen styrke ham til dette Verk og give ham Raad,
hvorledes han skulde fare frem. Jarlen sagde, at det var vanskeligt
at komme til Oerne for Havets Urolighed og den sterke Strom,
saa at det var umuligt at naa dem med Langskibe; »derfor vil jeg,«
J) En Befcestning, her af T rar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
