Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gunnar og Kolskjeg tingede sig Överfart med Arntinn fra
Viken. Gunnar lader sit og Kolskjegs Gods fore til Skibet, og da
alt var ombord, og Skibet var paa det njermeste seilfairdigt, red
Gunnar afsted til Bergthorshvaal og andre Gaarde for at sige Farw!
og takkede alle, som havde hjulpet ham, for deres Understottelse.
Dagen efter tidlig om Morgenen gjorde han sig rede til at fare ned
til Skibet og sagde da til alle sine Gaardsfolk, at han vilde blive
borte med det samme. Dette var dem til stor Sorg, men de
tro-stede sig med det Haab, at han vilde komme igjen, naar en Tid
var leden. Han tog Farvel med alle én for én, da han var reiseferdig.
De fulgte ham alle ud. Han satte Atgeiren i Jorden, hoppede i
Sadlen, og han og Kolskjeg red af Gaarde. De rider ned med
Mar-karfljot. Da snublede Gunnars Hest, saa at han faldt af. Han kom
til at se op til Lien og til Gaarden paa Lidarende. Da sagde han:
»Fager er Lien; aldrig har den syntes mig saa fager for, Agrene
gule og Tunene slaaede. Jeg vil ride hjem igjen og ingensteds fare.
-»Gjor ikke dine Uvenner den Glaede,« sagde Kolskjeg, »at bryde
Forliget; ingen venter sligt af dig, og du kan va;re vis paa, at alt
da gaar, som Njaal har sagt.« »Jeg vil ingensteds fare/: svarte
Gunnar, »og det samme vilde jeg, at du skulde gjore.’ »Xei/
sagde Kolskjeg, »jeg vil ikke have Nidingsord hverken i dette eller
noget andet, naar jeg har givet mit Löfte. Det blir da ikke andet
Raad, end at vi maa skilles; hils min Mor og mine Fraender, at jeg
ikke agter at se Island mere; thi jeg vil sporge din Dod, Bror, og
da drager intet mig til Hjemmet.« Dermed skilles de. Gunnar rider
hjem til Lidarende, og Kolskjeg rider til Skibet og seiler til Norge.
Hallgerd blev glad, da Gunnar kom tilbage, men hans Mor sagde
lidet. Gunnar sidder hjemme om Hosten og Vinteren og havde
ikke mange Folk paa Gaarden. Det lider nu til Ende med Vinteren.
Olav Paa bod Gunnar og Hallgerd at tage Ophold hos ham og
overlade Lidarende til sin Mor og sin San Hogne. Han havde forst
Lyst dertil og sagde ja, men da det kom til Stykket, vilde han ikke.
Paa Tinget om Sommeren lyser Gissur og Geir ham fredlös
paa Lovberget, og for Tinget haevedes, stevnede Gissur alle Gunnars
Uvenner til et Mode i Almannagjaa. Der samledes Starkad under
Trehorningen og Thorgeir, hans Son, Mord og Valgard den gran,
Geir Gode, Hjalte Skjeggesson, Thorbrand og Aasbrand
Thorleiks-sonner, Eiliv og Anund, hans Son, Anund fra Troldskog og
Thor-grim Ostmand fra Sandgil. De aftalte Overfald paa Gunnar, tog
hinanden i Haanden derpaa og fastsatte Boder for den, som faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
