Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde Njaal; »men hvorfor har du ikke givet ham Lighjaelp? ’j
Na;se-borene staar jo aabne!« »Det tiltaenkte jeg Skarphedin,« sagde
hun. Skarphedin gik frem og gjorde det. »Hvem siger du har
dra;bt ham?« spurgte han sin Far. »Lyting fra Saamstad og hans
Brodre maa have gjort det,« sagde Njaal. Rodny sagde: »Dig
paa-laegger jeg at hevne din Bror, Skarphedin, og jeg venter, at du vil
gjore det som en brav Mand, endskjont han ikke var din egtefodte
Bror, og at du vil tage dig ivrig af Sagen.« »I er underlige Folk,«
sagde Bergthora; > I over Drab, hvor I har liden Aarsag dertil; men
sligt som dette gaar I og grubler og penser paa, saa at det tilsidst
intet blir af. Det vil ikke vare tenge, for Hoskuld Hvitanesgode
sporger det; saa vil han komme og bede eder om Forlig, og I vil
foie ham deri. Vil I gjore noget, saa faar I gjore det straks.« »Nu
egger vor Mor os med Rette,« sagde Skarphedin. Derefter lob de
alle ud. Rodny gik ind med Njaal og var der om Natten.
Skarphedin og hans Brodre stevnede op til Rangaaen. De kom
over Lyting og hans Brodre. Den ene fik Foden hugget af, den
anden fik klovet Ryggen, men Lyting selv kom sig fra dem, skjont
han var saaret.
Han drog til Vorsabo til Hoskuld og bad ham, at han skulde
ma;gle Forlig med Njaal og hans Sonner. Hoskuld mente, at han
havde faret uvittig frem, men var dog villig. Han lod sin Hest sadle
og red til Bergthorshvaal selv sjette.
Da var Njaalssonnerne komne hjem og havde lagt sig til at
sove. Hoskuld opsogte straks Njaal, og de gik til Samtale. Iioskuld
sagde til Njaal: »Jeg er kommen hid for at bede for Lyting, min
Maag. Han har forbrudt sig storlig mod eder, brudt Forlig og dnebt
din Son.« Njaal sagde: »Lyting synes sig vel at have betalt stort
Afdrag ved begge sine Brodres Dod; men om jeg samtykker i
Forlig, da gjor jeg det for din Forbons Skyld. Det vil jeg sa:tte som
Vilkaar, at Lytings Brodre skal ligge paa sine Gjerninger, og Lyting
heller ikke skal have noget for sine Saar, men bode Hoskuld med
fulde Boder.« Jeg er tilfreds med, at du dommcr,« sagde Hoskuld.
»Det skal jeg nu gjore saaledes, som du vil,« sagde Njaal. »Vil
du, at dine Sonner skal vaere tilstede?« spurgte Hoskuld. »Vi vil
ikke komme snarere til Forlig der ved/; sagde Njaal, »men det
Forlig, som jeg gjor, vil de holde.« »Lad os da afgjore Sagen,« sagde
’) Derved forstodes at lukke den dodes 0ine, Mund og Niesebor, en heilig
Pligt, som i Kegelen udfortes af den niermeste Slegtniug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
