Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Med Hensyn til den midterste Strom fra Danmark til de
ost-lige og nordlige Egne af England, er vi ikke stort bedre farne, idet
vi udelukkende er benviste til engelske Kilder, hvis vi vil have
paa-lidelig Efterretning- om Enkeltheder i denne store engelske
Kolonisation, der forandrede Halvparten af Stedsnavnene i England og
udovede en betydelig Indflydelse paa Landets senere Historie. Det
er forst meget senere, da det nye danske Dynasti kommer ind, at
Kongesagaerne og Skjoldunga Saga i nogen Grad kan supplere de
engelske Krönikörer; det trettende Aarhundredes ubestemte
Tradition kredser om Gorm den gamle og Ragnar Lodbroks Sonner.
Men ved den nordlige Bevagelse er Forholdet et andet. Ved
Siden af spredte Oplysninger i irske og engelske Annaler, I
ielgen-biografier etc., har vi her LandnamaboJc ens sikre Grund at bygge
paa; og vi kan derfor her danne os en nogenlunde fyldig Forstaaelse
af Bevagelsens Karakter og faa en Forestilling om de Aarsager, der
forte til Dannelsen af en ny europasisk Stat med en national
Li-teratur, som med Hensyn til Originalitet, Rigdom, asthetisk og
historisk Vard staar uden Sidestykke i det möderne Europa.
Vi vil da se lidt naermere paa de Forholde, der her moder
os og specielt da Bebyggelsen af Island ; Resultatet at’ Forfatterens
Undersogelser af Kilderne kan kortelig affattes saaledes: der var en
Udvandring fra Norge vestover, som begyndte for Kong Harald
Haarfagres Dage, og som endte med at befolkc <le skotske 0er,
specielt Orknoerne, med Vikinger; nogle faa Udvandrere kom endog
saa langt som til Island. Da det lykkedes Harald at gjennemfore
sin Politik, som var at gjore det af med Fylkeskongerne, knaekke
de store .Etter og samle Landet under én Mands Herredomme,
blev Nordmandenes Modstand bjemme af al Magt stöttet af
Ud-vandrerne, der ingenlunde var oplagte til at begunstige en Konge,
som var en ubonhorlig Ven af Orden og Centralisation og Fiende
af Roveri og de store .Etter, eller til at are en Konge, som havde
tilegnet sig deres Slegtningers Eiendomme, som de endnu hang
ved, en Konge, som truede med at forandre deres Udvandring
til Landflygtighed. De gjorde stadig Tog til Moderlandet,
plyn-drede, herjede og holdt ilive en eggende Modstand mod Kongen,
hvis Magt sandsynligvis vilde vare bleven anerkjendt meget
tid-ligere, hvis ikke de havde varet. Denne Modstand, hvis Rakker
stadig ogedes af de misfornoiede, fik sit kritiske Udslag i det store
Sjöslag ved Havrsfjord (885), da, efter hvad Hornklove synger:
>l)en hoibaarne Konge kjampede med Kjotve den rige; Skiber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
