Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Majestcets Lykønskning til Krotien og haabe, at vore Undersaatter
ikke skulle foranlediges til at bryde den Troskab, de have svoret
os, eftersotn vi paa vor» Side ikke have i Sinde at bryde vor Cd
paa at opreiholde deres Love og Forfatning« Begge Medbeilerne
undveg at see hinanden. Men da den beromte Marlborough af-
lagde et Besøg hos Karl, blev ogsaa Avgust buden derhen. Han
mødte da hændelsesviis Stanislaus undervejs. De hilsede paa
hinanden med let Bøsni11g og løftet Hat men sagde ikke et eneste
Ord. — Tungest blandt alle Fredsbetingelserne var Patkulls Ud-
levering, og det selv for en Avgnsts Retsfolelse og Undseelse. Han
gjorde længe Modstand og bad oiti at blive fri; n1e11 Karl var
ubevægelig Der gik et Rygte om, at Avgust vilde lade Patknll
hemmelig undkomme. Karl fik det at høre og lod hilse, at hvis
Patticll slap bort, skulde en endnu hojere Person komme til at
undgjcelde derfor. Og Patknll blev virkelig ndleveret.
Avgnsrs Harme over alt dette gik tilsidst saavidt, at han lod
Pfingsten og Jmhos, der først havde antaget de modbydelige Frede-
vilkaar, fængsle, idet han beskyldte dem for at have overskredet
deres Fuldmagter ved denne Leilighed; dette nu flere Maaneder
efter Fredens Afslntning, og uagtet Avgust selv havde bekræftet
den to Gange siden. Spændingen gik saavidt, at Mange frygtede
sor Udbrnddet af en ny Krig. Men Avgust vovede ikke noget
Saadant. Ud paa Sommer-en søgte han paant) at vinde Karls
Tillid og tilbød derfor endeel sachsiske Hjælpetropper. Men Karl
nndslog sig. Han vilde ikke mere have Noget i Fællesstab med
Kotig Avgusi.
Et andet af Fredsvilkaaretie gik ud paa, at de svenske Trap-
per skulde have Vinterkvarteer, Sold og Forplejning i Sachsen.
Ordene vare noget tvetydige men skulde vel egentlig kun gaa paa
selve Vintermaanederne. Men efterat Ktrrl var bleve11 ophidset
mod Avgust ved Opdagelseti af de forrcederste Breve, skærpedes
Fordringen og Fortolkninge11, og Karl besluttede, at den svenske
Heer skulde blive iSachfen, indtil Avgust havde fkafset de fordrede
Fredsgaranter. Dette varede længe; thi Østerrig nægtede det al-
deles, og England og Holland tøvede. Landet led meget. Vel
holdt Karl stræng Krigstugt, hans Folk skulde betale Alt, hvad
de tog, og blev straffe-de for enhver begaaet Voldsomhed Men
Landet maatte paa anden Maade betale Gildet. Efter at have
indhentet Oplysninger om dets Beskatningsmaade, opgjorde Karl
og Stenbock en Plan for Krigskontribntionerne, hvorefter disse
maanedlig løb op til 625,000 Rigsdaler. Folket bottfaldt og
gjorde Forestillinger om, hvor nniuligt det var. Karl nedsatte
sine Fordringer til 500,000 Rigsdaler, me11 ogsaa dette, paastod
man, var umuligt at ndpresse» Karl vilde ikke give yderligere
efter, men fordeelte Landet mellem sine Tropper og udfaerdigede en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
