- Project Runeberg -  Karl den Tolvte i hans Ungdom og hans Velmagtsdage /
237

(1859) [MARC] Author: Anders Fryxell
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

237

skulde betale sin Vært, hvad han var skyldig, og ikke ulovlig
borttage det mindste as dennes Ejendom. Man klagede vel over,
at Svenskernes strænge Krigstugt var bleven betydelig slappet i
Lolset as de sidste Maaneder; men i Almindelighed var deri endnu
ganske udmærket for den Tid især hos den »inddeelte« Soldat.
Mangen saadan levede i Fred og Enighed med sin Vært og hjalp
gjerne i ledige Timer til ved de Landbosysler, der sorefaldt» Man
saae ogsaa sachsiske Bonder følge saadanne svenske Venner et langt
Stykke paa Vei og tilsidst med Taarer tage den sidste Afsked
med dem.

Aldrig havde Karl den Tolvte en saa stærk og glimrende
Hær som ved denne Lejlighed Den bestod as 24,500 Mand
Dragotier og Nytte1·e og næsten 20,000 Fodfolkz Alle vel«klædte,
-nærede og -lonnede, saa at Mange havde store Beholdninger i
Lommen eller i Regimentets Sparekasse. Alt Muligt, som be-
høvedes til det sorestaaende besværlige Felttog var ogsaai en bedre
Ordeit end nogensinde for.

Eii stor Forandriiig maa dog atilttcerkes. Flere as Karls
mest udmærkede Hærsorere f. Ex. Arvid Horn, Magnns Sten-
bock, Nierotl), Bnrenskiold forlod nu Hæren og vendte tilbage til
Fædrela11det. lHvorfor? Var det Træthed, Missornojelse eller
Anelse om eti kommende uundgaaelig Ulykke?

Imidlertid havde Konge11 mange dygtige Anforere tilbage f.
Ex. Reynskiold, Crentz, Diiker m. Fl. og ventede snart Verden-
hanvt til sig. Med saadanne Feltherrer og den ovenfor beskreviie
Hær drog han osterpaa og gik over Elben ved Meissem Siden
spiste man til Middag et Stykke længere heniie paa Vejeit til
Dresden. Kongen skyndte paa Maaltidet og foretog siden en af
sine sædvanlige Ridetonre, fulgt af nogle Ofsicerer, Drabanter og
Livkncegte, i Alt otte Personer; deriblandt Administratoren as
Holsteen Kristian Avgitst, Generalmajor Creutz, Oberst Karl Gnstaf
Hard og Generaladjutanten Gnstaf Linroth Kongen red længe
og ligesoin i dybe Tanker henad Veien, indtil man i Afstand fik
Dreodens Taarne i Sigte. Da udbrod han: »Siden vi nu ere
komne Byen saa nær, lad os saa ride derindl« Som sagt saa
gjort. Ved Porten udgav Kongeti sig for en Drabattt ved Navii
Karl, Hertitgen sig for en Drabaitt Wrangel, Crentz og Linroth
udgav sig ligeledes for Drabanter men med deres egne Navne;
de Andre sagde deres rette Navtie og Stilling. Man lod dem
ride ind i Byen, og de ankom saaledes til Torvet, hvor Ynd-
lingen Grev Fleniing boede. Denne kastede Ojet igjennem Vin-
duet og kjendte Oberst Hard, hvorpaa han gik ud for at sporge
sig for i den Anledning Her kjendte han ogsaa Kongen og om-
favnede under dybe Buk hans Fødder. Der samledes en stor
Mængde Mennesker; men Fleming førte strax Karl op paa Slottet.
Avgnst, der ikke havde befnndet sig vel, gik endnu om Efter-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 00:18:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fakarlxii/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free